Flyselskab vil servere mad inden afgang – for at give mere tid til hvile ombord

Foto: Fiji Airways

Hvis du er typen, som foretrækker fred, ro og hvile ombord på flyet – mere end madserveringen, så er der godt nyt på vej for dig. Ihvertfald hvis du har planer om at flyve med Fiji Airways.

Flyselskabet Fiji Airways har netop meddelt, at de vil begynde med at servere rejsende på Business Class, samt andre med adgang til deres lounger, før de kommer ombord i flyet. Det sker for at give passagererne bedre mulighed for at hvile ombord på selve flyrejsen.

Flyselskabet siger selv, at deres research har vist, at 31% af deres passagerer ofte dropper maden ombord for i stedet at hvile. Som et resultat af det, så må op til 38% af maden efterfølgende kasseres.

Derfor vil passagerer, som tager morgen og aftenafgange fra Nadi på Fiji, blive tilbudt at spise morgenmad eller middag i Fiji Airways Premier Lounge før afgang.

Flyselskabet mener selv, at de både kan levere en langt bedre madkvalitet på jorden end i luften og samtidigt kan de nedbringe mængden af madspild betragteligt.

Ombord på flyet vil det dog stadig være muligt at få lidt at spise. Dog skal man ikke forvente en større middag på disse afgange. I stedet vil der blive tilbudt lette alternativer, såsom frugtskåle, paninis, salater, tapas og supper.

Konceptet er kendt fra British Airways

Selve konceptet med at spise før afgang er ikke ukendt for europæiske passagerer. British Airways har på udvalgte ruter fra østkysten i USA tilbudt deres “sleeper service” i flere år. Her tilbydes passagererne på Business Class og First Class, at spise i loungen inden afgang for at kunne sove mest muligt ombord på natflyvninger.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here