Britih Airways stopper flyvninger til Cairo med omgående virkning

British Airways har aflyst alle flyvninger til den egyptiske hovedstad, Cairo, i den kommende uge, som en sikkerhedsforanstaltning.

Iflg. BBC News, så fik passagerer – som idag var ved at boarde en British Airways afgang fra London Heathrow til Cairo – besked på at flyet var aflyst og at der ikke var nogle alternative afgange den kommende uge.

Flyselskabet gik ikke i nærmere detaljer omkring hvilke sikkerhedsudfordringer der var omkring flyvningerne til Cairo.

En talsmand for British Airways siger til BBC:

“Vi gennemgår konstant sikkerheden i alle lufthavne vi flyver til rundt i verden og vi har aflyst alle flyvninger til Cairo i de kommende syv dage, som en sikkerhedsforanstaltning mens vi videre undersøger sagen nærmere”

“Sikkerheden for vores kunder og personale er altid vores prioritet og vi vil aldrig flyve en afgang, hvis vi ikke bedømmer at det er sikkert”

Samtidigt har det engelske udenrigsministerium fredag opdateret deres rejsevejledning for briter som rejser til Egypten.

Den nye rejsevejledning inkluderer en advarsel:

“Der er forhøjet risiko for terror mod luftfarten. Yderligere sikkerhedsforanstaltninger er sat i værk for flyvninger fra Egypten til UK”

Det danske udenrigsministerium går ikke i detaljer omkring trusler mod luftfarten i deres rejsevejledning, men skriver dog denne advarsel:

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here