Flyselskab udlodder privat flyvning hvis du vaccinerer dig

Cathay Pacific A350
Cathay Pacific A350-1000. Foto: Cathay Pacific

Specielt rejsebranchen sætter sin lid til at så mange som muligt vil vaccinere sig, så verden igen kan åbne og der kan komme gang i rejserne. Det har fået mange til at lave konkurrencer, som skal opfordre folk til at vaccinere sig. Seneste skud på stammen er muligheden for at vinde sin helt egen private flyvning.

Det Hong Kong-baserede, Cathay Pacific, har netop startet en kampagne, som skal få flere til at vaccinere sig og dermed – forhåbentligt – få en hurtigere genstart af rejsebranchen.

Hovedpræmien i kampagnen er en helt privat flyvning med selskabets Airbus A320neo, hvor vinderen kan invitere (vaccinerede) venner og familiemedlemmer med.

Derudover udlodder selskabet også 20 mio. bonuspoint, som der vil blive trukket lod om blandt vaccinerede deltagere.

Vind din helt egen private flyvning

Hovedpræmien kan nok få mange flyinteresserede til at overveje at tage en vaccination. Vinder du, så får du nemlig din helt private flyvning med et af selskabets nye Airbus A320neo fly.

Her kan vinderen invitere venner og familiemedlemmer med, som flyselskabet dog også kræver er vaccinerede. Ombord på flyveturen vil alle få serveret selskabets velkendte catering ombord.

Udover den private flyvning, så udlodder Cathay Pacific også i alt 20 mio. Asia Miles i en lodtrækning blandt deltagerne i konkurrence. Én vinder vil modtage 1 million bonuspoint, mens 100 vindere hver vil modtage 100.000 point.

For at deltage i konkurrencen skal man dog bo i Hong Kong og have identitetskort der fra. Ligeledes skal man være fuldt vaccieret inden udgangen af august måned.

Bonus til medarbejdere som vaccinerer sig

Cathay Pacific har også introduceret et program, som skal opfordre deres ansatte til at vaccinere sig. Alle medarbejdere som modtager vaccinen vil få to dages ekstra ferie. Derudover vil der også blandt medarbejderne blive trukket lod om bonuspoint og andre præmier.

Flyselskabet oplyser at 80% af deres piloter og 50% af kabinepersonalet allerede er vaccineret eller har booket tid til det.

Læs også: Anmeldelse af Cathay Pacific Business Class

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here