Thailand genåbner og Emirates genstarter flyvninger til Phuket

Emirates Boeing 777-300ER på Oslo Lufthavn. Foto: Cato Lien

Mens det stadig går ekstremt langsomt med at få åbnet verden og mange af de populære turistdestinationer, så er der dog lidt lys forude. Thailand vil nemlig snart åbne for vaccinerede turister i visse områder og det får Emirates til at genstarte deres rute til Phuket.

Fra 2. juli 2021 vil Emirates genstarte deres rute fra Dubai til Phuket med fire ugentlige afgange. Det sker da Phuket nu igen åbner for internationale rejsende – også turister.

Rejsende, som er fuldt vaccinerede, vil ikke længere blive mødt af krav om karantæne når de ankommer til Phuket. Det betyder altså at det igen er muligt at rejse på ferie til den populære turist-ø, hvis man er har modtaget sin vaccine.

Emirates vil flyve ruten med en Boeing 777-300ER med tre klasser ombord. Flyet vil tilbyde både First Class, Business Class og Economy Class.

Indrejseregler for Phuket

Fra 1. juli 2021 vil Phuket igen acceptere udenlandske turister, som er fuldt vaccinerede.

Alle rejsende (også de vaccinerede) skal dog kunne fremvise en negativ Covid-19 test, som er maksimalt 72 timer gammel inden de kan boarde flyet mod Thailand.

Passagerer som er mellem 12 og 17 år kan også vælge at tage en hurtigtest ved ankomst til Phuket, men skal selv betale denne. Prisen for dette er op til 1.500 bath (ca. 300 kr.).

Alle indrejsende (uanset vaccinestatus) skal også gennemgå en test på dag 5 efter ankomst og skal tage en PCR test ved afrejse fra Phuket, hvis flyselskabet eller destinationen kræver det.

Turister som ikke er vaccinerede skal tage en PCR test ved ankomst og opholde sig på et af de godkendte karantænehoteller i 14 dage.

Vaccinerede rejsende skal have modtaget deres fulde vaccine senest 14 dage inden afrejse til Thailand for at undgå karantæne. Børn behøver ikke vaccine, men alle mellem 12 og 17 år skal tage en hurtigtest ved ankomst. Børn under 12 år kan rejse med deres forældre og behøver ikke at tage test ved ankomst.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here