Amerikansk rejseindustri vil have fjernet Corona-restriktioner

Foto: Delta Airlines

Flere og flere flyselskaber i Europa fjerner kravet om brug af mundbind ombord på flyene og mange lande har nu fjernet testkrav inden indrejse. Den amerikanske rejseindustri vil have lempet restriktionerne i USA. Det skriver de i et brev til Det Hvide Hus.

The U.S. Travel Association sendte tirsdag et brev til Det Hvide Hus i Washington, hvor de krævede at de omfattende rejserestriktioner i USA bliver lempet. Specielt kravet om mundbind ombord på fly og andre transportmidler og kravet om test før indrejse mener de er på tide at fjerne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brevet blev sendt til Dr. Ashid Jha, som er Det Hvide Hus koordinator for sådanne henvendelse og rejsebranchen opfordrede til at man omgående fjernede kravet om en negativ test inden indrejse til USA for alle vaccinerede passagerer. Derudover kræver de også at kravet om mundbind på fly og andre transportmidler fjernes når de nuværende regler udløber 18. april 2022. Alternativt kræver de en plan for hvordan reglerne vil blive i de næste 90 dage.

“Det giver meget lidt mening at fastholde testkrav inden afrejse for indkommende rejsende med fly når den amerikanske regering ikke kræver negative test ved grænsen til Canada og Mexico.” skriver US Travel Chief Executive, Roger Dow i brevet.

Rejsebranchen vil også have de amerikanske sundhedsmyndigheder til at fjerne frarådelsen af rejser i deres rejsevejledninger for vaccinerede. P.t. fraråder USA rejser til 120 lande og områder.

I brevet opfordres også til at USA inden 1. juni 2022 udarbejder tidsplaner for hvornår alle rejserestriktioner – inklusiv vaccine og testkrav – kan fjernes helt.

Amerikanske sundhedsmyndigheder udtalte i sidste uge, at 99,5% af den amerikanske befolkning opholdt sig på steder smittetallene er så lave, så det ikke er nødvendigt at bære mundbind, men alligevel forlængede Det Hvide Hus kravet om masker ombord på transportmidler frem til 18. april 2022 – med mulighed for yderligere forlængelse.

Det Hvide Hus har ikke kommenteret henvendelsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here