Finnair samarbejder med kendt band

Finnair Hear The Taste Per Gessle - Foto: Juha Mustonen

Nu indleder Finnair et samarbejde med et kendt band for at skabe musik, som skal forbedre madoplevelsen ombord. Ja, du læste rigtigt. Musik kan forbedre smagsoplevelsen.

Ifølge Finnair, så er det videnskabeligt bevist at lyd kan påvirke vores smagsløg. Det larmende fly gør f.eks. at søde og salte smage bliver svagere, mens umami og bitre smage forstærkes.

For at skabe den optimale madoplevelse ombord har Finnair nu startet et samarbejde med Per Gessle (Roxette) og Tommy Myllymäki og komponeret det perfekte lydbillede til flyselskabets Business Class menu.

Stjernekokken Tommy Myllymäki har været Finnairs signaturkok i snart et år og nu introducerer flyselskabet “Hear The Taste”, som er et musikalsk samarbejde mellem Roxette og kokken.

I forbindelse med vintersæsonen, så har Myllymäki lavet en helt ny menu for Finnairs Business Class kunder. Den har været udgangspunktet i skabelsen af de toner, som Per Gessle har været med til at vælge ud.

Lydbilledet baserer sig på Roxettes hitsang “The Look”, men er tilpasset af Finnair for at fremhæve og balancere smagene i de respektive madretter. Denne oplevelse bliver tilgængelig for alle Business Class rejsende på langruterne fra Helsinki frem til februar 2019.

Sidste år introducerede Finnair “Hear The Taste” på det kinesiske marked. Dengang var det sammen med Steven Liu, som er selskabets signaturkok i Kina. Dengang blev maden akkompagneret af en klassisk nordisk lyd fra naturen.

Sådan påvirkes smagssansen af lyd

Eftersom vores smagsløg har en tendens til at blive påvirket negativt af støjen på et fly, så krydres flymaden mere end man ville gøre på landjorden og smager derfor mere af salt.

På samme måde som lyd kan forringe smagssansen, så kan den også med de rette forudsætninger forstærke den. Studier viser at flystøjen faktisk kan forstærke en af de fem grundsmage – nemlig umami, som findes i f.eks. tomater og svampe.

Mad og drikke med meget smag af umami smager derfor bedre oppe i luften. Et eksempel er tomatjuice, hvilket må være en naturlig forklaring på at Bloody Mary er et af de mere populære valg på flyrejsen.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here