Finnair introducerer nye Business Class menuer fra USA

Kokken David Posey står for flere singatur-retterpå Finnairs afgange fra USA. Foto: Finnair

Finnair har netop introduceret nye menuer på Business Class på alle afgange fra USA. De nye menuer er lavet sammen med en amerikansk kok – med danske rødder – og tager udgangspunkt i nordisk inspirerede smage.

Finnair har indgået samarbejde med den Chicago-baserede kok, David Posey, for at lave deres nye Signatur Menuer på Business Class. De nye retter blev i denne uge introduceret på alle afgange fra USA.

David Posey ejer restauranten, Elske, i Chicago og har sammensat den nye Business Class menu for Finnair. Han åbnede Elske i 2016 efter selv at have arbejdet på flere af Chicago’s mest anerkendte restauranter. Han er kendt for moderne amerikansk mad med skandinavisk indflydelse. David Posey har danske rødder, hvilket også kommer til udtryk igennem hans retter.

Elske modtog en Michelin stjerne i både 2017 og 2018.

Menuen hos Finnair er ligeledes inspireret af hans skandinaviske ophav og flyselskabets nordiske rødder. Det kommer bl.a. til udtryk via retter som en forret med rodfrugter og en hovedret med nakkekoteletter.

“Jeg er glad for at arbejde med Finnair om at lave en moderne version af klassiske nordiske retter til deres Business Class passagerer” siger David Posey om samarbejdet med flyselskabet. “Jeg ønskede at lave smagen af Skandinavien gennem friske, sæsontilpassede retter som indeholder autentiske smage og jeg er glad for at dele nogle af mine retter på denne unikke måde” fortsætter han.

“Vi er stolte af at introducere David Posey, som vores signatur kok fra USA” siger Marrit Keränen, Head of Inflight Food & Beverage hos Finnair. “Mad er en vigtig del af nordisk lultur og noget vi prioriterer hos Finnair”

Finnair startede deres koncept med signatur kokke fra forskellige dele af verden allerede i 2013 og har siden da arbejdet med kokke fra Finland, Japan, Kina og Korea.

De nye retter er blevet introduceret i denne uge på Finnair ruter fra USA og sambejdet mellem flyselskabet og kokken vil fortsætte frem til marts 2021.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here