EU: Flypassagerer er ikke høj risiko for smittespredning

Foto: Creative Commons CC0

Luftfartsbranchen og flyproducenterne har igennem længere tid lavet undersøgelser og forsøgt at overbevise myndigheder og regeringer om at flypassagerer ikke er en stor risiko for smittespredning. Nu bakker Europakommissionen og europæiske sundhedsmyndigheder op om denne påstand.

Europakommissionen udsendte igår en helt ny rapport, hvor de konkluderer, at flypassagerer ikke er noget stor risiko for smittespredningen i Europa. I rapporten skriver de bl.a. at importerede tilfælde af smitte kun er en meget lille del af det totale antal smittede ligesom de vurderer at det er usansynligt at at flypassagerer medvirker til smittespredningen.

Derfor anbefaler Europakommissionen at flypassagerer ikke udsættes for ekstraordinære restriktioner, men i stedet behandles som lokale borgere på den destination de ankommer til.

Faktisk går de så langt i rapporten, at de skriver at smittespredningen blandt flypassagerer vurderes til at lave lavere end generelt i befolkningen.

I rapporten anbefaler Europakommissionen heller ikke at medlemslande indfører karantæne eller systematisk test af flypassagerer.

Data fra europæiske sundhedsmyndigheder og Europakommissionen viser at importerede tilfælde af Covid-19 er ekstremt lav. Kilde: Rapport fra Europakommissionen

I rapporten skriver Europakommissionen bl.a.:

“Når rejser sker fra et lavrisiko område til et område med høj risiko, så er der ingen sundhedsmæssig fordel ved at teste for Covid-19”

Europakommissionen

“Når rejser sker fra et lavrisikoområde til et område med højere risiko eller mellem områder med sammenligneligt smittetryk, så er der ingen sundhedsmæssige fordele ved at teste for Covid-19 eller sætte flypassagerer i karantæne efter ankomst” skriver Europakommissionen i rapporten.

De fortsætter:

“Specielt for rejsende mellem to højrisikoområder og når rejser starter i et områder med meget høj risiko, så kan det overvejes at indføre en kombination af test og forkortet karantæne.”

Dette er Europakommissionens anbefalinger for test og karantæne.

I rapporten understreges det at flyrejsende har meget lav sandsynlighed for at sprede smitte i samfundet og derfor skal behandles som andre indbyggere.

Screening ved indrejse, karantæne og lukning af grænser ser ikke ud til at have nogen indflydelse på spredning af Covid-19. I nogle tilfælde kan dette dog medvirke til en mindre forsinkelse af smittespredning.

Du kan læse hele rapporten på dette link.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here