Lufthansa Group forlænger periode for gebyrfri ombooking

Har du bookinger med et af flyselskaberne i Lufthansa Group, så har du nu endnu bedre muligheder for at ombooke gebyrfrit, hvis dine rejseplaner skulle ændre sig.

Hidtil har det været muligt at ombooke flybilletter hos Lufthansa, Swiss, Austrian Airlines, Brussels Airlines og Eurowings resten af året – uden at betale gebyr.

Nu forlænger flyselskabgruppen denne periode, så det vil være muligt helt frem til udgangen af februar måned 2021.

Frem til denne dato kan du ombooke dine billetter lige så mange gange du ønsker. Efter denne dato kan der ombookes én gang.

Muligheden for at ombooke – uden gebyr – gælder for alle billetter – uanset bookingklasse eller om det er på korte eller lange ruter.

Er din oprindelige bookingklasse ikke tilgængelig på dine ønskede flyvninger, så skal du betale en evt. merpris, men slipper altså for at betale gebyr. Det er muligt at ombooke til andre datoer eller destinationer.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here