Emirates genåbner ruten til København – og 28 andre ruter

Emirates Boeing 777-300ER på Oslo Lufthavn. Foto: Cato Lien

Regeringen i UAE ophæver nu restriktionerne på passagertransport og derfor vil Emirates fra 15. juni 2020 tilbyde kommercielle flyvninger til yderligere 16 byer som sine Boeing 777-300ER fly. Da mange lande stadig har strikse rejserestriktioner, så bedes passagererne om at tjekke ind- og udrejsekrav før de rejser.

Emirates har netop meddelt, at de genstarter ruten mellem København og Dubai fra den 19. juni 2020. I første omgang lægger Emirates ud med at flyve to gange om ugen, nemlig fredag og lørdag. Rejser kan bookes på emirates.dk samt gennem agenter og rejsebureauer.

Klik her for at se video om de 29 genåbnede destinationer.

Mange ruter til vil igen blive tilgængelige på Emirates hjemmesider. Det drejer sig bl.a. om: København, Bahrain, Manchester, Zürich, Wien, Amsterdam, Dublin, New York JFK, Seoul, Kuala Lumpur, Singapore, Jakarta, Taipei, Hong Kong, Perth og Brisbane

Allerede fra 8. juni vil Emirates desuden tilbyde flyvninger fra Karachi, Lahore og Islamabad for rejsende fra Pakistan som ønsker forbindelser til andre Emirates-destinationer.

Emirates har fløjet med rene fragtruter til mange destinationer og med fjernelse af rejserestriktionerne, så vil der igen blive åbnet op for passagerertransport på disse ruter. Det drejer sig om i alt 29 ruter fra Dubai, som inkluderer de ruter der allerede flyves idag: London Heathrow, Frankfurt, Paris, Milano, Madrid, Chicago, Toronto, Sydney, Melbourne og Manila (fra 11. juni).

“Vi er begejstrede for igen at kunne byde vores kunder ombord på to ugentlige flyvninger mellem Dubai og København. De Boeing 777-fly, vi indsætter, har fragtet gods mellem København og Dubai gennem det meste af krisen, og efterhånden som restriktionerne rundt om i verden løftes en smule, kan vi også udnytte den kapacitet til at hjælpe expats og andre passagerer med et anerkendelsesværdigt formål” det siger Morten Balk, Country Manager Emirates i Danmark

Kunderne kan booke rejser mellem destinationer i Asien og Stillehavsområdet samt europa eller USA – med transit i Dubai, så længe de imødekommer de restriktioner som måtte være i deres destinations-land.

I tæt samarbejde med myndighederne i UAE, så fortsætter Emirates med en gradvis genoptagelse af flyruter og genopbygning af rutenettet – med forbindelser i Dubai til hele verden.

Fartplan

EK 151 19Jun20 – 27Jun20 fredag/lørdag Dubai 08:20 København 13:15 Boeing 777

EK 152 19Jun20 – 27Jun20 fredag/lørdag København 15:35 Dubai 23:55 Boeing 777

Det er muligt at booke både Economy Class og Business Class

Helbred og sikkerhed først

Emirates har implementeret omfattende tiltag for at sikre passagerer og crew på rejsen. Det inkluderer bl.a. at alle modtager et gratis hygiejne-kit, som indeholder maske, handsker, håndsprit og antibakterielle servietter.

Rejserestriktioner

Kunder som ønsker at flyve opfordres til at tjekke de gældende rejserestriktioner i de forskellige lande og de vil kun blive accepteret af flyselskabet, hvis de opfylder kravene.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here