Så grundigt renses luften ombord på passagerfly

Screenshot fra Airbus video

Nu hvor vi langsomt ser at flyene vender tilbage i luften, så modtager vi også mange spørgsmål om hvor sikkert det er at flyve og om smitterisikoen ikke er stor når man sidder tæt sammen i en flykabine. Derfor har vi set nærmere på hvor ofte – og hvor effektivt – luften renses i en flykabine.

I modsætning til når du rejser med bus, tog eller bil, så bliver luften renset på en helt anden måde i en flykabine. Moderne passagerfly er nemlig udstyret med såkaldte HEPA-filte, som bl.a. også bruges til at rense luften på f.eks. hospitalernes operationsstuer. HEPA filtre er installeret på alle Airbus fly, som er produceret efter 1994.

Ifølge flyproducenten, Airbus, så skiftes luften i moderne fly hvert 2-3. minut. Der hentes nemlig løbende frisk luft ind i kabinen og samtidigt lukkes den “gamle” luft ud. Til sammenligning, så bliver luften på f.eks. en operationsstue skiftet hvert 10 minut og på kontorer med aircondition, så sker det hvert 20. minut.

Screenshot fra Airbus-video

Ifølge Airbus, så filtreres 99,9% af alle partikler – heriblandt også vira og bakterier – bort via flyets HEPA-filtre.

Som du kan se på illustrationen ovenfor, så er flyets luftsystem også lavet på den måde, at luften cirkulerer, så “gammel” luft suges ud af kabinen ved gulvet, mens ny og frisk luft blæses ind i kabinen fra loftet. Dermed får man altså ikke evt. bakterier og vira til at cirkulere rundt i hele flykabinen.

Der er naturligvis ingen 100% garanti mod at man kan blive smittet af medpassagerer når man flyver. Akkurat som der heller ikke er det i supermarkedet, på caféen, i bussen eller på hospitalet. Men et fly er dog udstyret med et luftsystem, som er bygget til at minimere evt. spredning af smitte ligesom luften bliver udskiftet og filtreret langt mere end de fleste andre steder du opholder dig.

Der til skal man så tillægge, at flyselskaberne i dag kræver at du rejser med ansigtsmaske, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Vi anbefaler dog, at du er nøje med at vaske og afspritte dine hænder og ellers overholder alle retningslinjer for god hygiejne – også når du er på et fly eller i en lufthavn. Har du sygdomstegn, så bliver du naturligvis hjemme og venter med at rejse til du er frisk igen.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here