EasyJet vil flyve fra London Heathrow

EasyJets første ankomst til Berlin Brandenburg. Foto: easyJet

Til trods for at easyJets ansøgning om at kunne flyve 14 daglige flyvninger fra London Heathrow tidligere er blevet afslået, så har lavprisselskabet ikke opgivet planerne om at starte på Londons største lufthavn.

Hidtil har easyJet haft deres store London-baser i Gatwick og Stansted og ikke fløjet fra Heathrow. De har forsøgt at ansøge om slots fra Londons største lufthavn, men indtil videre har de ikke fået ansøgningerne godkendt.

Men de har langt fra opgivet planerne om at starte operationer fra Heathrow.

Lavprisselskabet har tidligere håbet på at kunne få en del af de eftertragtede “slots” i Heathrow når udvidelsen af lufthavnen med en tredje startbane var færdiggjort. En udvidelse, som dog nu er udsat.

Men easyJet vil nu igen aktiv ansøge om slots i Heathrow da de mener der er plads til dem p.g.a. den rådende situation med Corona-krisen. Mange flyselskaber udnytter nemlig ikke de slot de har i Heathrow.

Det er ikke lufthavnen selv som tildeler slots til flyselskaber i Heathrow, men derimod Airport Coordination Ltd. (ACL), som i henhold til indviklede regler fordeler slots mellem flyselskaberne. Slots i Heathrow er blandt de mest eftertragtede i verden og sælges normalt for store millionbeløb mellem flyselskaberne.

I den seneste ansøgningsrunde for slots i Heathrow, som dækkede sommeren 2021, så ansøgte easyJet om 98 ugentlige slots, som tillod 14 daglige afgange fra lufthavnen. EasyJet fik dog ingen slots tildelt. Totalt blev der ansøgt om tusindvis af slots fra flyselskaberne og kun fire slots blev uddelt til Shenzhen Airlines.

En talsmand for easyJet siger nu til The Independent, at easyJet stadig er interesseret i slots i Heathrow da de er blandt de mest eftertragtede i verden og easyJet mener de kan sænke priserne og øge konkurrencen fra lufthavnen.

Flyselskabet mener desuden at der burde være plads til dem nu, hvor mange flyselskaber ikke benytter de slots de er blevet tildelt i lufthavnen. Derfor vil de fortsætte med at presse på for at få adgang til den eftertragtede lufthavn i London.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here