EasyJet introducerer nye uniformer lavet af genbrugte plastikflasker

EasyJets nye uniformer skal laves at genbrugte plastikflasker. Foto: EasyJet

EasyJet adskiller sig ikke fra de fleste andre flyselskaber (og mange andre virksomheder for den sags skyld), som forsøger at fremstille sig så grønne som muligt. Derfor skal kabinepersonale og piloter hos lavprisselskabet nu have nye uniformer, som er lavet af genbrugte plastikflasker.

45 genbrugte plastikflasker skal der bruges på hver uniform til easyJets kabinepersonale og piloter. Dermed mener easyJet at de nedbringer deres CO2-aftryk med 75% fra deres personales uniformer og de vil i løbet af fem år genbruge 2,7 mio. plastikflasker.

De nye uniformer vil blive rullet ud til de første ansatte i løbet af august måned i år.

Ifølge en pressemeddelelse fra flyselskabet, så har easyJet, stor fokus på at nedbringe plastikaffald og siger selv at de bl.a. forhindrer at plastikflasker ender i havet. Mens det naturligvis er vigtigt at nedbringe mængden af affald og håndtere det korrekt, så kan man måske nok nærmest kategorisere sidstnævnte påstånd som “greenwashing” da det nok – i virkeligheden – er meget begrænset hvor mange plastikflasker fra fly, som ender i havet.

EasyJet’s nye uniformer vil se flere andre ændringer, hvor plastikdele i f.eks. kraver m.v. bliver udskiftet med pap.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here