Air France styrker netværket i Europa og Karibien til vinteren

Boeing 777-300. Foto: Air France

Air France har lagt planer for hvordan de vil styrke deres netværk til feriedestinationer den kommende vinter.

Efter at Air France tidligere har annonceret at de vil starte nye ruter til Zanzibar, Colombo og Muscat, så fortæller det franske flyselskab nu vil åbne yderligere seks nye ruter i vintersæsonen 2021/22. Disse vil blive med afgang fra både Paris Charles de Gaulles, Paris Orly og Guadeloupe.

Nye ruter fra Paris – Charles de Gaulle fra vinterprogrammet

Ny rute til Tenerife på Kanarieøerne vil have afgang to gange per uge – på mandage og lørdage fra 1. november 2021. Denne vil blive fløjet med en Airbus A319 med 143 sæder.

Også en ny ryte til Rovaniemi i Finland vil få op til 2 ugentlige afgange på onsdage og lørdage fra 4. december 2021 til 5. marts 2022. Også denne flyves med Airbus A319.

Nye ruter fra Paris – Orly fra vinterprogrammet

Fra Paris Orly vil Air FRance starte ruter til både Berlin og München med daglige afgange fra 31. oktober 2021. Her vil man benytte en Airbus A318 med 131 sæder. Disse ruter vil afgå i tillæg til ruterne fra Paris Charles de Gaulles.

Nye ruter fra Point-a-Pitre på Guadaloupe fra vinterprogrammet

Dette er nok den mest overraskende nyhed fra det franske flyselskab. Den franske ø i Karibien vil få ruter til to destinationer i Nordamerika.

To gange pr. uge vil man operere en Airbus A320 til Montreal i Canada. Der vil blive afgange på ruten på tirsdage og fredage, mens returen fra Montreal vil blive på onsdage og lørdage. Opstart af denne rute bliver fra 23. november 2021.

Fra Guadeloupe vil der også starte to ugentlige til New York. Dette bliver på onsdage og lørdage, mens returen fra New York bliver på torsdage og søndage. Her vil opstarten ske fra 24. november 2021 med en Airbus A320 med 168 sæder.

Sommeruter beholdes i vinterprogrammet

Air France har i denne sommer opereret ruter fra Paris Charles de Gaulles til typiske sommerdestinationer. Disse vil flyselskabet fortsætte med at operere i vinterprogrammet. Det gælder ruterne til:

  • Las Palmas, Gran Canaria
  • Sevilla, Spanien
  • Palma de Mallorca, Spanien
  • Tangiers, Marokko
  • Faro, Portugal
  • Djerba, Tunis
  • Krakow, Polen

Alle ruterne er med forbehold for ændringer og Air France opfordrer alle rejsende til at tjekke evt. rejserestriktioner på destinationerne før afrejse – for at undgå problemer på rejsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here