Flere og flere lande har strenge regler for at man skal være ansigtmasker når man bevæger sig rundt offentligt. Vi har samlet en oversigt over hvilke krav de europæiske lande har netop nu.
Belgien
Der er krav om at bære ansigtsmaske i kollektiv transport, shoppinggader, markeder, offentlige bygninger, butikker, biblioteker, museer og i biografen. Reglerne gælder for alle over 12 år. Bemærk at der desuden kan være yderligere lokale restriktioner.
Bulgarien
Her kræves der ansigtsmaske, som dækker både mund og næse i alle offentlige bygninger, på restauranter, barer og caféer. Opholder du dig udenfor for offentlige steder, så er der ikke direkte krav om det, men alle opfordres til at bruge maske.
Cypern
Der er ingen krav om at benytte ansigtsmasker, men det anbefales at gøre i butikker og hos frisøren.
Danmark
Ingen krav om at benytte ansigtsmaske p.t.
Estland
Ingen krav om at benytte ansigtsmaske p.t., men det anbefales hvis det ikke er muligt at holde fysisk afstand.
Finland
Ingen krav om at benytte ansigtsmaske p.t., men det anbefales hvis det ikke er muligt at holde fysisk afstand.
Frankrig
Alle over 11 år skal bruge ansigtsmaske i kollektiv transport, taxier, på restauranter, barer og caféer.
Grækenland
I visse brancher kræves der ansigtsmaske – ligesom i den kollektive trafik. Desuden anbefales det at man benytter dem på offentlige pladser.
Irland
Ingen krav, men det anbefales at bruge ansigtsmaske når man ikke kan holde social afstand – f.eks. i butikker og i den kollektive trafik.
Italien
Alle over seks år skal bære ansigtsmaske i lukkede områder, som f.eks. på visse transportformer. Derudover anbefales det at benytte når man er udenfor sit hjem.
Kroatien
Ansigtsmasker skal anvendes i den kollektive trafik samt i butikker. Derudover anbefales det at benytte på offentlige steder.
Letland
Ansigtsmasker – eller tørklæder, som dækker næse og mund, er obligatorisk at benytte i den kollektive trafik, hvis man ikke kan holde to meters afstand.
Litauen
Obligatorisk at benytte ansigtsmasker på offentlige handelssteder samt på markeder samt stattioner, holdepladser eller til arrangementer af forskellig art.
Luxemburg
Det er obligatorisk at anvende ansigtsmasker, hvis man ikke kan holde to meters afstand i det offentlige rum – ligesom det er i den kollektive trafik.
Malta
Ansigtsmaske er obligatorisk på alle offentlige steder og det anbefales når man besøger ældre eller udsatte.
Holland
Obligatorisk i den kollektive transport for alle over 13 år.
Norge
Kun krav om ansigtsmasker på flyrejser. Derudover ingen krav.
Polen
Ansigtsmasker er obligatoriske i butikker, kollektiv transport samt religiøse bygninger. Derudover skal man generelt benytte dem, hvis man ikke kan holde social afstand.
Portugal
Obligatorisk i den kollektive transport, barer, caféer, restauranter, butikker, supermarkeder samt ved udendørsarrangementer. I lukkede lokaler må man maksimalt samles 5 personer pr. 100 kvadratmeter.
Rumænien
Obligatorisk i alle lukkede offentlige lokaler, forretninger, kollektiv transport samt på arbejdspladser.
Schweiz
Obligatorisk for alle over 12 år i kollektiv transport. Desuden kræves ansigtsmasker ved offentlige demonstrationer.
Slovakiet
Obligatorisk når man opholder sig indendørs i offentlige lokaler, butikker m.v. Frivilligt når man opholder sig udendørs og kan holde afstand.
Slovenien
Obligatorisk i den kollektive trafik samt i offentlige lokaler.
Spanien
Alle over 6 år skal bære ansigtsmaske offentligt. Dette gælder både udendørs og i butikker, restauranter m.v., hvis man ikke kan holde 1,5 meters afstand. Undtagelse når man dyrker sport eller spiser. Det er obligatorisk i kollektiv transport, på fly, tog og skibe samt i biler, hvis man kører med andre som man ikke bor sammen med. I Catalonien og på Balearerne er det obligatorisk at bære maske offentligt – dette gælder også udendørs – også i tilfælde hvor man kan holde afstand.
Storbritannien
Obligatorisk i butikker samt i den kollektive transport.
Sverige
Ingen krav om ansigtsmasker
Tjekkiet
Obligatorisk i udvalgte områder. Bl.a. i metroen i Prag. Tjek lokalt hvilke krav som gælder.
Tyskland
Obligatorisk i den kollektive trafik samt i butikker.
Ungarn
Ansigtsmaske eller dækning af mund/næse er obligatorisk i butikker, indkøbscentre, markeder, kollektiv transport eller i taxi.
Østrig
Hvis der ikke er f.eks. plexiglasafskærmninger eller andre beskyttelsestiltag, så er det obligatorisk at bære maske i den kollektive trafik, i taxier samt ved indendørsarrangementer. Der kan være lokale bestemmelser i enkelte områder, som varierer.
Kilde: https://reopen.europa.eu/da
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.
Hej!
Det virker umiddelbart som om kravene til dels er angivet uensartet.
Lige som i Norge skal man i Danmark mig bekendt bruge maske om bord på fly. Derudover skal man i danske lufthavne anvende masker, hvilket ikke er tilfældet i Norge.