Disse flyselskaber fløj mest til tiden i april

Hver måned laver det internationale konsulentfirma Flightstats oversigter over, hvor punktlige alverdens større flyselskaber og lufthavne har været.

Sender lufthavnene deres fly afsted uden forsinkelser, og i hvor høj grad ankommer flyselskabernes maskiner til tiden?

Det græske flyselskab Aegean ser ud til at være rigtig gode til at flyve præcist. For anden måned i træk placerer grækerne sig nemlig som det punklige flyselskab i Europa.

I april ankom 90,24 pct af Aegeans Airbus jets og Bombardier propelfly med mindre end et kvarters forsinkelse til destinationen.

I sammenligning med marts har Alitalia og hollandske KLM byttet plads i toppen af listen over de mest punktlige flyselskaber i Europa i april.

Listen afslører også, at lavpris selskaberne generelt må have haft det svært i april. Hvor de satte stærkt præg på Flightstats Top-10 for marts med seks pladser, har de kun to repræsentanter med i det præcise selskab i april.

Den ene er Norwegian, der overhaler SAS i punktlighed. Norwegian indtager Flightstats syvende plads, mens SAS kommer ind som nummer otte. (Bemærk at Norwegians tal ikke inkluderer tal for langruterne som er registreret under flyselskabet B8. Slår man disse tal sammen er Norwegians samlede punklighed lavere, red)

Hvis I ikke ved, hvem UIA er på listens 10. plads, er det helt forståeligt. Forkortelsen dækker over Ukraine International Airlines, der ikke har nogen ruter til danske lufthavne.

Her er den aktuelle Flightstats Top-10 liste for april over de mest punktlige flyselskaber i Europa. Procenten angiver, hvor stor en del af afgangene ankommer til rejsemålet med under 15 minutters forsinkelse i forhold til fartplanen:

  1. Aegean Airlines – 90,24 pct. (indledningsfoto)
  2. Alitalia – 87,22 pct.
  3. KLM – 86,30 pct
  4. Virgin Atlantic – 84,04 pct.
  5. Jet2 – 84,00 pct.
  6. Austrian – 83,50 pct.
  7. Norwegian – 83,32 pct. (Excl. B8 Norwegian Longhaul)
  8. SAS – 82,54 pct.
  9. Iberia -82,46 pct.
  10. UIA – 81,56 pct.

 

Det skal bemærkes, at Norwegian optræder to gange på Flightstats, fordi de norske lavpris-specialister er opdelt i flere selskaber.

Flyene fra Norwegian Air Shuttle klarede sig bedst med 83,32 pct. punktlighed, mens kollegerne fra Norwegian Air International var noget mere upræcise og med 74,20 pct. endte helt nede på listens 22. plads.

Her udenfor den ærefulde Top-10 finder man også store og kendte europæiske flyselskaber. Det er f.eks. Finnair på 11. pladsen, British Airways på plads 14, Air France på 17, Lufthansa på 20 og  Icelandair på position 21.

Kigger vi på den Flightstats globale oversigt over verdens mest punktlige flyselskaber i april, klarer europæerne sig generelt flot.

Klodens mest præcise større flyselskab var LATAM fra Brasilien med 90,29 pct. ankomster til tiden. De to japanske ANA (All Nippon Airlines) og Japan Airlines lander på en anden- og tredjeplads.

Globalt set placerer Norwegian sig på en imponerende 13. plads. SAS følger lige efter på position 15. Cathay Pacific, der netop har åbnet en direkte rute mellem København og Hong Kong ligger på en 26. plads målt i punktlighed….

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, trends og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here