De tre store luftfartsalliancer vil have åbnet for flytrafik igen

Singapore Airlines Boeing 777-9. Foto: Boeing

Mange spillere i luftfarten og rejsebranchen har længe kritiseret myndigheder og politikere for de strenge rejserestriktioner og karantænekrav, som  i stort omfang har sat luftfarten i stå siden april måned. Nu er de tre største luftfartsalliancer gået samme og presser på for at få erstattet disse krav med et testregime, som skal få åbnet for rejser igen.

Det er de tre store luftfartsalliancer Star Alliance, SkyTeam og OneWorld, som nu kommer med et fælles opråb til myndighederne verden over. De vil have et fælles, globalt testsystem for Covid-19, som skal erstatte de strenge rejserestriktioner og karantænekrav, som de fleste lande har indført.

Dermed lægger de sig helt på linje med luftfartsorganisationen, IATA, samt sammenslutningen af internationale luftfartsmedarbejdere, som tidligere på ugen kom med et lignende opråb. Også ICAO anbefaler at få genstartet luftfarten med fælles indsatser mellem landene.

Og selvom mange flyselskaber – sikkert af politiske grunde – ikke har udtalt sig meget om dette emne, så er der opbakning fra Singapore Airlines lokale kontor i Skandinavien.

Her siger general manager for Norden, Erwin Widjaja, at Singapore Airlines fuldt ud støtte initiativet.

“Der er ikke tvivl om at et fælles testregime for Covid-19 – på tværs af landegrænserne vil løse mange af de udfordringer både branchen, de rejsende og virksomheder møder lige nu”

“Med et fælles system vil det også være lettere for flyselskaberne at udvide antallet af flyvinger”

Dermed lægger branchen sig også på linje med Europakommissionen og de europæiske myndigheder, som tidligere har anbefalet fælles europæiske rejsevejledninger, som har fokus på at genåbne for rejser og erstatte karantænekrav og indrejserestriktioner med test.

Hidtil har der dog – stort set – været tavshed fra de fleste nationale myndigheder og politikere i Europa, som ikke ser ud til at have genstarten af luftfart og rejser specielt højt på dagsordenen.

Men noget tyder på at presset på dem ikke vil aftage i den kommende tid. Luftfarten og rejsebranchen er uhyre hårdt ramt og kæmper ganske enkelt for livet, mens flyene står på jorden p.g.a. den yderst lave efterspørgsel, som rejserestriktioner og karantænekrav er årsagen til.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here