Luftfarten og ansatte i endnu et nødråb til politikere og myndigheder

Rejserestriktioner og karantænekrav har ramt luftfarten og øvrige dele af rejsebranchen ekstremt hårdt. Nu kommer branchen og dens ansatte med endnu et nødråb til politikere og myndigheder for at sikre jobs og branchens overlevelse.

De seneste dage har vi i Skandinavien set at Norwegian er yderst hårdt ramt af rejserestriktioner og advarer om at de ikke kan overleve vinteren uden hjælp. Men de er langt fra alene om at være i den situation.

Ekstremt hårde rejsevejledninger, forbud og karantæneregler har sat en effektiv stopper for luftfarten i det meste af verden. I bedste fald gennemføres kun en brøkdel af de flyvninger som normalt var planlagt. I de værste tilfælde står hovedparten af flyene på jorden.

Det sætter naturligvis et enormt pres på flyselskabernes økonomi og koster hundredetusindvis af ansatte deres arbejde. Branchen har længe kritiseret regeringer, politikere og myndigheder for at bruge karantæneregler og strikse rejsevejledninger i stedet for et omfattende testregime.

Læs også: Norwegian i dødskamp – lukker alle danske ruter

Nu kommer IATA (Air Transport Association) og ITF (International Transport Workers Federation) med et samlet nødråb til politikere og myndigheder om træde i karakter og sikre branchens overlevelse samt de mange ansattes jobs. De advarer mod at det som sker nu er en katastrofe i forhold til de ansatte i branchen, men også infrastrukturen i verden.

Estimater fra IATA viser at omkring 4,8 mio. ansatte i luftfarten er i fare for at miste deres job, som et resultat af den faldende efterspørgsel i branchen. August 2020 havde et fald på 75% i forhold til sidste år.

Branchen skyder skylden på for strenge rejsrestriktioner og omfattende karantænekrav, som effektivt har lukket ned for luftfarten og sat fly på jorden.

Derfor forsøger IATA og ITF nu at få politikere og myndigheder til at træde i karakter og få indført regelværk og vejledninger, som kan åbne for branchen igen og samtidigt sørge for sikre rejser.

De vil se følgende ændringer:

  • Fortsat økonomisk hjælp til branchen
  • Genåbning af grænser uden karantænekrav, som skal erstattes af et globalt system for test inden afrejse.

“Luftfarten står overfor en uhørt jobkatastrofe. Flyselskaber har skåret udgifterne helt ind til benet, men har kun penge tilbage til 8,5 måned under de nuværende betingelser. Titusindvis af jobs er allerede mistet og medmindre regeringer kommer med mere finansiel hjælp, så forventes det at dette tal stiger til hundredetusindvis. Luftfart spiller en essentiel rolle med at forbinde nationer og fragte varer og det er i regeringernes egen interesse at tilbyde yderligere finansiel hjælp, som kan holde industrien igang.

Men endnu vigtigere, så må regeringer arbejde på at åbne grænserne på en sikker måde. Det betyder at lave et globalt program for at teste passagerer for Covid-19. Med et sådant system, så kan karantænekrav blive fjernet og passagerer kan få tillid til at flyve igen.” siger Alexandre de Juniac, IATA’s Director General og CEO.

“Den globale luftfartsindustri er i en tilstand af udvidet krise. Ved årets slutning vil næsten 80% af programmerne for at sikre lønninger udløbe. Uden alvorlig indblanding fra regeringer vil vi kunne se den største jobkrise som industrien nogensinde har oplevet. Den store krise kan dog undgåes med en klar og tydelig koordineret strategi, som er bygget på hjælp, reformer og genopbygning. Verdens luftfartsansatte kommer med et nødråb til regeringer til at handle nu og levere finansiel støtte, som vil beskytte deres arbejspladser.” siger Stephen Cotton, ITF’s General Secretary.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here