Efter en lille pause er vi nu klar med fortsættelsen af “Dagbog fra krydstogt”. Vores skribent krydsede lige før jul Atlanterhavet med Costa Cruises. Læs videre her:
Vågner vildt tidligt, og går til lidt hurtig morgenmad kl. 7 i buffeten, og en cappuccino i poolbaren. Hæver øjenbrynene lidt, da min sidemand bestiller en stor fadøl.
Derefter i land. Skibet havde netop lagt til kaj i Maceio.
Der var gratis shuttlebusser op til havneindgangen, og skibet solgte også billetter til en bus, der kørte helt ind til en af byens populære strande. Det kostede €6 for en retur. Jeg kom med den forkerte bus (altså den til stranden), men der var ingen der ville se billet, så jeg klagede ikke over at komme gratis med. Jeg gik en lang tur – fra Pajucara-stranden til Ponta Verde-stranden, og tilbage igen. Jeg var fire uger i Maceio i juli 2003, hvor jeg gik på sprogskole for at lære portugisisk. Jeg boede dengang i Ponta Verde. Derfor var det sjovt med et gensyn. På tilbagevejen mødte jeg bank-Luiz på strandpromenaden. Ham skulle jeg også skulle købe valuta af. Vi aftalte at mødes i aften.
Fik soppet lidt, men havde hverken badebukser eller håndklæde med. Pajucara er kendt for “naturlige swimmingpools” (Piscina Natural). 2-3km fra kysten er der ved lavvande kun cirka en meter dybt, så man kan sejle derud og svømme rundt. Man kan leje en båd, eller dele med andre. Det er meget populært, og man kan også købe øl og andre drikkevarer, og snacks. I dag gik jeg dog bare ude på en tange, hvor der også var mange andre.
Tog tilbage ved 10-30-tiden. En af de søde filippinske casinodealere skulle også med bussen tilbage. Hun kom over og sagde hej.
På skibet fik jeg kl. 11.30 lidt tidlig frokost på pooldækket, og derefter en dukkert.
Møder koreaneren. Han er ude for at ryge. Han er smadderflink, men går i noget lidt sjovt tøj. Det er over 30 grader og han har sort joggingsæt på. Ham og 4-5 andre havde spillet poker i går aftes. Ikke på casinoet, men i restauranten. Vi aftaler at spille igen i aften kl. 23.
Klokken 13 forlader vi Maceio, og jeg står sammen med IT-Luiz på dækket og ser slæbebådene hjælpe os ud på havet. De spiller Pavarotti: “Time to say goodbye”, da vi tager af sted. Der er delfiner på bagbords side, fortæller kaptajnen fem minutter efter. Jeg spotter fire.
Nu da vi ikke spiller pokerturneringer mere om eftermiddagen, er jeg lidt rastløs. Ligger lidt ved poolen, men jeg tror at jeg skal til at passe lidt på. Har efterhånden fået nok farve. Taler lidt med Werner, og to svenskere, der rejser sammen, og ofte er på natklubben. Hun er måske 50, og han måske 25. Troede først at det var mor og søn, men det er det ikke.
Nordmanden er også her ude ved poolen, med hendes forældre. De skal til Brasilien, fordi hendes bror skal giftes med en brasilianer.
Fik en lille middagslur, og går kl. 17 op på Dæk 9. Møder ham tyskeren, der tabte så meget i poker. Taler kort med ham ved indendørspoolen. Han havde ikke været i land. Bare sovet tømmermænd væk. Han virker som en sjov fætter, der er lidt ligeglad med det hele. Han står og drikker Bailey’s og kigger på gamle damer, som laver aerobics.
Ville egentlig gerne have løbet lidt, men mit smartwatch fortalte mig at jeg allerede havde gået 14km i dag, og det i sandaler, så havde lidt ondt i fødderne. Tager i stedet en kop kaffe med avec ude ved den udendørs pool.
Ser Diego står ovre i den modsatte ende af dækket. Jeg får lov at tage et billede af Diegos skuldertatovering, der er Costa-rederiets logo. Jeg går i baren og får en fadøl før jeg gik ned og tog lange bukser på, og gik til middag. Man skal have lange bukser på i de finere restauranter. Man må heller ikke have bar overkrop andre steder end på soldæk (og i kahytten).
Efter middagen går jeg ud i baren og får en kaffe med Bailey’s. Møder Gilvanio, der bekræfter poker kl 22. De andre har dog sagt kl 23. Går en tur op på Dæk 5. Der er karneval i aften. Først “Carnival of Venice” kl. 22.30 på Dæk 5, efterfulgt af brasiliansk karneval kl. 23.15, og så kl. 00.15 afterparty på diskoteket.
Klokken 23 mødes vi på Dæk 9. Da vi spillede i casionet, var der en del railere (tilskuere). Nogle af dem spillede ikke, fordi limits var for høje. Dem har brasilianerne haft held med at lokke et par stykker med af. Portugiserne har også taget sin bror med, der er kørelærer. Pavel og Ekatarina, og den “nye” schweizer, Alex, er her også.
Vi spiller indtil kl. 02.30. Werner og jeg drikker øl, men baren ude på dækket lukker vist til midnat, så vi skulle helt ned på Dæk 5 for at hente hver gang. Vi spiller med nogle hjemmestrikkede pot limit regler, som brasilianerne vist har fundet på, men det er fint nok. Da vi tæller op, er jeg i et rundt nul.
Inden jeg går i seng, runder jeg lige natklubben, hvor Diego er klædt ud i et sølvfarvet kostume og cowboyhat.
