Sådan beholder du din status hos EuroBonus – selvom du ikke har tjent point nok

Du kender det sikkert. Stressen for at rekvalificere sig som statusmedlem hos et bonusprogram. Her viser vi dig hvordan du kan beholde din status hos EuroBonus – også selvom du ikke helt har tjent point nok i det forgangne år.

Vidste du at det faktisk er muligt at købe både Basis- og Ekstrapoint hos EuroBonus? Lad det være sagt med det samme, at det generelt set ikke er nogen særlig god forretning for dig. Men der er undtagelser hvis du mangler lidt point for at opnå status.

Hvis du f.eks. mangler 2.000 point i at nå et statusniveau inden din optjeningsperiode udløber, så kan det være en fin løsning at købe de sidste.

Flere vi kender til er taget på såkaldte “Mileage Runs” for at optjene de point de mangler. Et “Mileage Run” er en flyrejse du kun tager på for at optjene point, men egentligt ikke har behov for at tage. Men hvis du har andet at bruge weekenden på end at rejse uden særlig grund – så er det altså muligt at købe de sidste point du mangler.

Du finder denne mulighed efter du er logget ind på SAS hjemmesiden. Her klikker du på “Mit EuroBonus”.

Herefter klikker du på “Køb point”

Skærmbillede 2017-01-23 kl. 16.16.05Hvis du ikke mangler alt for mange point, så vil du herefter få muligheden for at købe basispoint. Det er basispoint du mangler for at få højere status. Ekstrapoint tæller ikke mod status, men kan dog bruges til at bestille bonusrejser for.

BuyPoints1På dette skærmbillede vælger du Basispoint med kreditkort eller Basispoint med Ekstrapoint. Du kan altså enten betale med penge eller “veksle” nogle af dine ekstrapoint til basispoint.

Priserne er:

Basispoint med kreditkort: 1 svensk krone pr. point
Basispoint med ekstrapoint: 10 ekstrapoint pr. basispoint

BuyPoints2
Så mangler du f.eks. 2.000 basispoint for at opnå EuroBonus Gold status, så vil det altså koster dig enten 2.000 svenske kroner eller 20.000 ekstrapoint.

Muligheden for at købe Basispoint vil være synlig, hvis du mangler max. 5.000 point for at nå Sølv-niveau, 15.000 point for at nå Guld og 30.000 point for at nå Diamond-niveau.

Du kan købe Basispoint helt op til 3 måneder efter din optjeningsperiode er udløbet og stadig opnå den højere status. De basispoint du køber vil nemlig blive indsat på din konto med en dato som ligger 123 dage tidligere end købsdatoen, hvilket giver dig muligheden for at opretholde din status – også selvom perioden er udløbet.

Du skal ialt have optjent flg. Basispoint i din optjeningsperiode for at opnå status:

Sølv: 20.000 Basispoint
Guld: 45.000 Basispoint
Diamond: 90.000 Basispoint

Vær opmærksom på at din optjeningsperiode ikke nødvendigvis er kalenderåret. Optjeningsperioden tæller fra det tidspunkt du oprindeligt meldte dig ind i EuroBonus.

4 KOMMENTARER

    • Det ser ud til at SAS roder lidt rundt på deres hjemmeside p.t. Når man går til “køb point” så kommer der en tekst frem om at man kan bøde både ekstrapoint og basispoint, men finder p.t. ikke noget sted hvor man reelt kan købe basispoint. Prøv at kontakte SAS og hør dem ad.

      • Muligheden findes stadig/igen.
        Men mere interessant er at vide om man som dansk EB-medlem på en eller anden måde kan købe sine point på den svenske sas-side, hvis prisen stadig er en 1 kr pr. point og hvis der stadig ikke tages højde for den store kursforskel mellem DKR og SKR.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here