SAS vil åbne yderligere en USA-rute i september

Foto: Cato M. Lien

Ifølge vores kilder, så vil SAS genåbne endnu en USA-rute fra 16. september 2020. SAS vil dog ikke bekræfte genåbningen.

Ifølge flere uafhængige kilder, som FinalCall.travel har talt med, så planlægger SAS at genåbne deres rute mellem København og Washington D.C. fra d. 16. september 2020. I første omgang, så skal det ske med to ugentlige afgange.

Afgangene fra København vil afgå på onsdage og søndage, mens returrejsen afgår fra Washington D.C. på torsdage og mandage. Dermed ser det altså ud til at flyet skal blive stående på jorden i Washington D.C. i et døgn før det returnerer.

FinalCall.travel har forsøgt at få en bekræftelse fra SAS omkring genåbningen af denne rute, men de vil endnu ikke bekræfte ruteåbningen.

SAS fungerende pressechef i Danmark, Sille Beck-Hansen, siger til FinalCall.travel:

“Vi kommer til at præsentere trafikprogram inden længe”

Dog stemmer vores oplysninger godt med bookingsystemerne, hvor man kan se at alle afgange til og med 15. september ikke er åbne for salg.

Afgang inden 16. september 2020. Alle bookingklasser er sat til 0 og er dermed ikke til salg. Screenshot Expertflyer

Officielt er afgangene inden 16. september dog endnu ikke aflyst, men denne strategi har vi set SAS praktisere på mange langruter. P.t. flyver SAS dog ikke til Washington D.C. og alle afgange inden 16. september er ikke længere til salg ligesom alle bookingklasser er sat til 0. Så længe en afgang ikke aflyst, så kan passagererne heller ikke kræve deres penge tilbage for billetten. Normalt aflyses afgange endeligt et par uger før afrejse, hvis SAS ikke planlægger at flyve dem, men salget kan stoppe længe inden da.

Kigger vi på afgangene mellem København og Washington D.C. fra d. 16. september 2020, så kan man i bookingsystemerne se, at to afgange per uge er sat til salg.

København-Washington D.C. d. 16. september 2020 er åben for salg. Screenshot: Expertflyer

Det ser man ved at bookingklasserne ikke længere er sat til nul.

Så efter den 16. september 2020, som vores kilder fortæller er opstartsdatoen, er afgangene på onsdage og søndage samt returrejserne den efterfølgende dag nu åbne for salg, hvilket passer præcist med de oplysninger, som vores kilder har givet os.

Det samme gælder på SAS hjemmeside, hvor det er muligt at købe billet til de nævnte ugedage, mens alle andre dage melder om “ikke tilgængelig”.

København-Washington DC er sat til salg to dage pr. uge. Screenshot: SAS.dk

 

Ruten skal ifølge bookingsystemerne flyves med en Airbus A330-300.

SAS flyver i forvejen fra København til New York Newark, Chicago og San Fransisco.

 

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here