Australien vil erstatte pas med et kig i øjet

Internationale rejsende til Australien behøver måske ikke at vise pas længere om et par år og tale seriøst med immigrations officer, inden dørene åbner sig til det forjættede land ”down under.”

I stedet vil indrejsende fra udlandet bevæge sig igennem et par ”automater” i lufthavnens ankomst hal.

De klarer sig uden det rødbede farvede pas på papir og bruger i stedet et 100 pct. elektronisk og biometrisk system, der kan genkende ansigter, øjets iris og finger aftryk.

Hvis alt går efter planen, vil passagerer fra andre lande ankomme til Australien og vandre direkte ud af lufthavnen, som om de var rejsende med indenlands (domestic) fly.

australien-og-biometri-2-679x430Målet er, at 90 pct. af alle udenlandske besøgende vil passere igennem automaterne om et par år eller senest i 2020.

Et menneske i skikkelse af en lufthavns ansat, politibetjent eller tolder vil kun blive involveret, hvis der er tale om import af ulovlige varer, tekniske problemer eller mistanke om, at den ind-rejsende ikke har helt rent mel i posen.

Det smarte ved de nye automater er nemlig, at de ikke kun identificerer netop ankomne passager. De kan også advare myndighederne helt diskret – og så hurtigt – at den tjekkede person næppe når at opdage det.

Elektronisk indtjekning, pas skanning, billet udstedelse og udlevering af boarding kort kendes allerede fra mange lufthavne – inklusive f.eks. København CPH – og de er med til at forkorte ventetiden før afgang.

Det nye australske Seamless Traveller system er langt mere avanceret og et åbenlyst bevis på, hvor langt biometriske målinger er kommet i de senere år.

Tænk blot på jeres smartphone. Er den af nyere dato, vil den sandsynligvis have en fingeraftryks skanner til at genkende sin brugere. I løbet af i år ventes så de første smartphones med øjen-skanner på markedet – bl.a. fra Samsung.

De nye automater skal bl.a. afløse de rejsepas skannere, som de australske lufthavne har anvendt i snart ti år til at tjekke 40 millioner rejsende.

Canberras lufthavn bliver den første i verden til at installere Seamless Traveller fra juli i år. Siden kommer også de større australske lufthavne med.

Biometriske adgangs systemer har dog ikke kun tilhængere, men også modstandere:

Lige nu er systemerne f.eks. ikke 100 pct. stabile. Tilhængere af privatlivets fred kritiserer, at systemerne kunne være racistiske. Og endelig er data eksperter skeptiske over for muligheden til at misbruge de enorme mængder personlige informationer, som Seamless Traveller nødvendigvis må arbejde med….

Denne artikel er skrevet af vores søstermedie, Trendsandtravel.dk – her kan du læse mange flere interessante historier om teknologi, trends, gadgets og rejser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here