Australien beder folk uden fast ophold forlade landet – flere flyselskaber starter evakueringsflyvninger

Foto: Beau Giles - Wiki Commons

Corona-krisen er medvirkende til at vi ser hændelser rundt i verden, så vi ikke havde troet vi skulle opleve. Hvem havde for få måneder siden forestillet sig, at verden mere eller mindre ville lukke ned? Nu beder Australien alle uden fast opholdstilladelse at forlade landet.

Ifølge de australske myndigheder befinder der sig omkring 2,2 mio. udlændinge i Australien. Dette inkluderer studerende, turister og specialarbejdere på midlertidigt visum. Myndighederne beder nu alle disse om at returnere til deres hjemlande. Det kom frem af en meddelelse fra den australske immigrationsminister, Alan Tudge, som blev udsendt igår lørdag.

Med de yderst begrænsede flyforbindelser, som findes i denne tid, så bliver det en udfordring som kræver at flere flyselskaber indsætter evakueringsflyvninger.

Et af de flyselskaber som netop har indsat evakueringsflyvninger er hollandske KLM.

Faktisk var selskabet tidligt ude da deres første flyvning lettede fra Amsterdam fredag aften og vil mellemlande i Kuala Lumpur for at tanke da der er for langt til at flyve non-stop fra Amsterdam. Flyselskabet planlægger flere flyvning i de kommende dage – da der er omkring 2.000 hollændere, som skal evakueres fra Australien. Flyvningerne sker i samarbejde med det hollandske udenrigsministerium.

Det er faktisk 20 år siden KLM sidst landede i Australien – en destination, som det hollandske flyselskab startede tilbage i 1950.

Også det østrigske udenrigsministerie gennemførte i den forgangne uge en evakueringsflyvning til Sydney med deres nationale flyselskab, Austrian Airlines. Denne flyvning havde flynummer OS1 og blev gennemført med en Boeing 777-200ER – med det passende navn “Spirit of Austria”. Det skriver luftfartshjemmesiden Aero. Austrian klarede turen non-stop på 16 timer og 44 minutter fra Sydney til Wien d. 29. marts.

Lufthansa har ligeledes været i Auckland, New Zealand i løbet af ugen med en Boeing 747-400 for at hente strandede tyskere hjem. Flyet blev sendt videre til Tokyo for at hente strandede borgere der.

Vi kommer til at se flere evakueringsflyvninger

I den kommende tid kommer vi med garanti til at se flere evakueringsflyvninger. SAS har allerede været i Lima, Peru og skal i næste uge til Rio de Janeiro for at hente skandinavere hjem.

Med over 2 mio. mennesker, som nu skal forlade Australien, så er der nødt til at blive sat mange flere flyvninger op og det bliver interessant at se hvordan de forskellige lande løser dette problem.

 

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here