Air France udvider sine fuldt fleksible billetter til 31. marts 2022

Boeing 777-300. Foto: Air France

Mange flyselskaber har ændret en del i deres billetbetingelser under den fortsatte krise. Nogle mere generøst end andre. Og selvom vi ser lys for enden af tunnelen, så er der alligevel flere flyselskaber som forlænger kundernes fleksibilitet for at holde på passagererne og give dem sikkerhed for at booke i fremtiden. Air France er et af dem.

Air France er det seneste flyselskab, som har været ude og forlænge billetreglerne, så kunder får fuld fleksibilitet og dermed kan undgå en del af usikkerheden ved at planlægge rejser i fremtiden. Det franske SkyTeam-medlem har nu forlænget fleksibiliteten frem til udgangen af marts næste år.

Så har du købt en flybillet hos Air France inden den 31. marts 2022, så kan du fortsat både ændre den eller få pengene refunderet uden at måtte have en speciel årsag til dette. Dette gælder altså frem til den nævnte dato.

Siden starten af krisen har Air France gjort meget for at hjælpe sine kunder og ladet dem ændre rejseplaner uden at skulle ødelægge deres nattesøvn (eller økonomi) af den grund. Det har de gjort med fleksible forhold for ombooking og refusion af billetter, som det ikke har være muligt at benytte p.g.a. restriktioner.

Den tidligere grænse for gratis ombooking og refusion har været 31. december 2021, men denne er altså nu forlænget til 31. marts 2022.

Du skal bare huske på at ændringsreglerne gælder frem til afrejsen. Du kan altså ikke frit ændre en returrejse når du først har startet udrejsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here