Verdens mest værdifulde luftrum

To af verdens mest befolkningstætte områder er Europa og Asien. Direkte flyruter mellem disse verdensdele er væsentlige for erhvervslivet og idag er der mange direkte ruter mellem de største byer i regionerne. Men sådan har det ikke altid været. I gamle dage var vejen med fly lang og besværlig, hvis man ville flyve mellem Europa og Asien. Specielt fordi man dengang ikke kunne flyve igennem det – der i dag – er verdens mest værdifulde luftrum.

Du har sikkert hørt om at Norwegian har problemer med at få overflyvningsrettigheder i Rusland til deres ruter til Asien. Den dag i dag er det stadig kompliceret at sikre sig disse rettigheder, men før jerntæppets fald, så måtte man flyve en lang omvej – udenom Sovjetunionen, hvis man ville flyve fra Europa til Asien.

SAS var det første flyselskab i verden, som opfandt den såkaldte polarrute mellem Skandinavien og vestkysten i USA. En navigeringsform, som senere også kom alle andre flyselskaber til gode – også på deres ruter til Asien når de skulle flyve over det kolde Sibirien.

I dag sparer flyselskaberne både brændstof og tid ved at flyve over Rusland på vej til og fra Asien, men det kommer med en pris.

Selvom de præcise beløb, som et flyselskab skal betale for at benytte verdens mest værdifulde luftrum er hemmelige, så estimeres det at det koster op til 100 dollars per passager pr. flyvning for at benytte det russiske luftrum. Dermed er det en stor indtægt af vestlig valuta for Rusland – en reel guldgrube.

123 lande har i dag lavet en aftale om at de kan benytte hinandens luftrum, men Rusland har holdt sig udenfor. Dermed kan Rusland selv sætte prisen på overflyvningsrettighederne. Og med deres geografiske placering og ikke mindst store landområde, så er der ikke rigtigt nogen vej udenom for flyselskaberne, hvis de vil flyve på ruter mellem Europa og Asien.

Rusland benytter jævnligt overflyvningsrettighederne som politisk pressionsmiddel og kan altså selv vælge hvem de giver rettighederne til. Det betyder også at Rusland – fra de fleste lande – kun tillader et enkelt flyselskab at overflyve deres luftrum. I Skandinavien er der lavet fælles-Skandinaviske rettigheder, hvilket betyder at det p.t. kun er SAS som må overflyve Rusland. I England er der dog den undtagelse af både British Airways og Virgin Atlantic kan benytte luftrummet.

Se videoen ovenfor for at lære mere om de vigtige overflyvningsrettigheder i Rusland.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here