Kommentar: Det vil være en voldsom underdrivelse at sige at rejserestriktioner, testkrav og karantæneregler er uoverskuelige. Faktisk er det nærmest katastrofalt kaotisk at forsøge at sætte sig ind i de mange forskelligartede regler, som ændrer sig nærmest dagligt. Myndighedernes og politikernes rodede retningslinjer er nok den største trussel mod en genstart af den vigtige rejsebranche og de bør omgående arbejde på mere ensartede regler.
Du må godt rejse ind i Danmark uden at teste eller isolere dig, hvis du er dansk, bor i Skåne og kører hjem igen indenfor 24 timer. Er du derimod svensk, bor samme sted og også passer dit job, så skal du teste dig hver syvende dag. Skal du ikke på arbejde skal du have en maksimalt 24 timer gammel test. Og her taler vi altså om folk der potentielt bor i samme husstand. Bor du derimod i Göteborg, så gælder et helt tredje regelværk.
Skal du med fly til Danmark, så kan du tage en antigentest – det samme gælder efter ankomst til landet, men skal du ophæve din isolation på fjerdedagen, så kan du kun tage en PCR-test.
Har du haft Corona, så gælder der andre regler for at rejse ind i Danmark, mens en tidligere positiv test ikke er godkendt for indrejse i mange andre lande, men du kan måske heller ikke få en negativ test fordi mange – specielt PCR-test – giver en falsk positiv længe efter en infektion.
Rejser du fra Irland til Danmark, så kan du ikke være i transit i Tyskland, men rejser du fra Irland til Tyrkiet, så kan du godt.
Tidsvinduet for at tage en test for at komme ind i Danmark er 24 timer før dit flys afgangstid, mens til Tyskland, så er det 48 timer før ankomst i landet. Skal du derimod til Seychellerne er tidskravet 72 timer, hvilket også er kravet til USA.
Ved indrejse til Holland kræves der både en PCR-test, som er maksimalt 72 timer gammel, plus en antigentest, som kun må være 4 timer gammel, hvilket er stort set umuligt at få på mange destinationer.
Dertil kommer, så en masse undtagelser som er forskellige fra land til land. Rejser du til Danmark gælder f.eks. specielle regler, hvis du monterer vindmøller???
Forvirret???
Det kan jeg godt forstå hvis du er. Ovennævnte er nemlig bare et lille uddrag af de mange forskellige regler og undtagelser, som er indført i de forskellige lande – og alt stikker i alle retninger. Intet er koordineret mellem landene.
Resultatet bliver at folk flest ganske enkelt giver op fordi reglerne bliver så kaostiske og forskelligartede. Mange af dem giver ingen logisk mening. Hvorfor i alverden kan man – i det mindste indenfor EU – ikke blive enige om nogle ensartede retningslinjer, som er overskuelige at forholde sig til?
Den meget kritiske borger kunne nærmest få tanken at reglerne er designet til at genere os mest muligt. Sådan kan det ihvertfald nemt komme til at se ud, hvis man prøver at sætte sig ind i reglerne.
Fælles lovgivning på mange områder – hvorfor ikke når der er brug for det?
Hver eneste dag støder vi på fælles-europæisk lovgivning om alt fra krumme agurker, tilsætningsstoffer, GDPR-regler, flyforsinkelse og tusindvis af andre områder, hvor man går fælles front i EU. Mange af disse regler gør ingen reel forskel på vores livskvalitet. Nogle endda tværtimod.
Men når verden er ramt af en global og historisk krise, som nærmest aldrig er set større, så kører alle lande solo-løb og har tydeligvis mistet al evne til at samarbejde.
Det er da lige præcis når en krise er global at verden har behov for globalt og internationalt samarbejde. Hvis ikke nu, hvornår findes behovet så?
Forskellige regler er stor trussel mod genstart
De ekstremt forskelligartede regelværk i landene – og ikke mindst det faktum at de ændres stort set dagligt – er nok den største trussel mod en genstart af den vigtige rejsebranchen.
Kunderne tør ganske enkelt ikke at planlægge fremtidige rejser og erhvervslivet bliver ofte hjemme fra vigtige rejser (og mister omsætning) fordi de ganske enkelt ikke tør løbe risikoen for at reglerne ændrer sig over natten og deres medarbejdere kan risikere at strande.
Det må ganske enkelt kunne gøres bedre.
Hvor er den langsigtede plan?
Jeg taler ikke om at vi bare skal åbne verden og ignorere pandemien, slet ikke. Men nu har vi kendt til denne virus i over et år og har lært meget mere om smittespredning og hvilke tiltag som virker. Derfor burde man også kunne lave en mere langsigtet plan og ikke mindst få ensartet reglerne. I det mindste indenfor EU.
Det er forståeligt at vi kan se forskelligartede regler i starten er pandemien, men den undskyldning kan man altså ikke bruge længere. Verden var været lukket ned i et år nu og sundhedsmyndigheder – og politikere – over hele verden burde have et langt bedre overblik i dag.
Sundhedsfagligt eller politisk?
Når f.eks. kravet til test inden rejser er så varierende i forskellige lande, så kan man ikke undgå at tænke tanken om regelværket rent faktisk er lavet på baggrund af en sundsmæssig vurdering eller det blot er politikere eller embedsmænd, som har gættet sig til en tidsgrænse. Handler det om det sundhedsmæssige, så burde der ikke være så store variationer landene imellem. Det er trods alt samme virus de skal forholde sig til.
Handler det derimod om at sende de rigtige politiske signaler til sine vælgere, så kan det give mere mening at der er så store forskelle imellem landene. Men er sidstnævnte tilfældet, så har vi et endnu større problem end pandemien. Det ville være direkte uanvarligt, hvis det var tilfældet.
24-48-72 timer? Hvorfor forskellen?
Hvorfor er det nok at en test er 72 timer gammel når man rejser til USA og at man ved rejser til Danmark skal have den maksimalt 24 timer inden afrejse. I sidstnævnte tilfælde helt uden hensynstagen til at det faktisk slet ikke er muligt at få en test med så kort varsel i mange lande. Hvorfor anerkender nogle lande antigentest, mens andre kun godkender PCR-test?
Globalt problem kræver global løsning
Pandemien er jo global i sagens natur. Virus opfører sig ikke anderledes fordi man krydser grænsen til Danmark fremfor at krydse grænsen til Tyskland.
De nuværende regler bærer tydeligt præg af at der er tale om lappeløsninger bygget ovenpå tidligere lappeløsninger, som er bygget ovenpå regler, som var udtænkt på et tidligere tidspunkt i krisen.
Det er simpelthen ikke godt nok. Myndigheder og politikere kan ganske enkelt ikke være bekendt at lade store og økonomisk kritiske brancher hænge i uvished om fremtiden. Det mindste man kan forvente er i det mindste en indikation på hvordan planen for fremtiden er.
Luftfarten bliver syltet og overset
Luftfarten er et godt eksempel på en branche, som er blevet syltet af politikerne. Ja de har fået visse hjælpepakker, men det er en dråbe i havet i forhold til de tab de påtvunget. Hovedparten har været lån eller kapitaludvidelser, som øvrige private aktionærer har betalt enorme summer til.
De penge skal altså betales tilbage på et tidspunkt og over tid bliver det de ansatte og aktionærerne som kommer til at betale denne regning. Ikke staterne, som har lånt pengene ud. I rigtigt mange tilfælde har stater blot stillet lånegarantier til rådighed, som reelt ikke koster dem noget medmindre selskabet går konkurs.
Luftfarten er vigtig for økonomien
Specielt luftfarten er så ekstrem vigtig for økonomien i hele samfundet. Det er motoren for mange andre brancher.
Uden en omfattende luftfart er der langt færre kunder til hoteller, taxaer, restauranter, butikker, eksportvirksomhederne m.v. Det vil være en økonomisk katastrofe, hvis vi ikke kan få luftfarten hurtigt igang igen.
Både direkte og indirekte bidrager den til en væsentlig bid af bruttenationalproduktet. Københavns Lufthavn er Danmarks største arbejdplads – og her er der ikke mange medarbejdere tilbage for tiden. Hverken i lufthavnen eller i de mange virksomheder, som lever at af levere varer eller services til branchen, som underleverandører.
Hovedparten af flyselskabernes ansatte er sendt hjem i uvished om fremtiden og betaler dyrt i lønnedgang, degraderinger, manglende pensionsindbetalinger m.v. Det er skatteydere til velfærdssamfundet, som man potentielt mangler i fremtiden. Samtidigt kan de se offentligt ansatte, som ikke er i risiko for at miste deres jobs og som derudover får lønstigninger de kommende år.
Man kan ikke bebrejde dem, hvis de ikke helt synes at udvisning af “samfundssind” eller de økonomiske byrder er ligeligt fordelt i samfundet.
Presset til bristepunktet
Erhvervslivet og specielt eksporterhvervene er presset til bristepunktet fordi de ikke kan bevæge sig rundt i verden for at sælge deres produkter og services.
Dertil kommer så millioner af ansatte i de forskellige turisterhverv i hele verden. Mange, som i forvejen ikke har meget at gøre godt med og lever fra løncheck til løncheck. En meget stor del af disse bor i lande, hvor der ikke er noget socialt sikkerhedsnet.
Mange landes økonomi er kritisk afhængig af turistindtægter.
Vi mangler en plan
Hvorfor i alverden har vi ikke set en langsigtet plan fra politikere og myndigheder for at få gang i disse vigtige brancher igen? Efter min mening er det ganske respektløst overfor de millioner af ansatte i disse brancher.
Som et absolut minimum bør man arbejde på at få ensrettet reglerne i Europa, så det nuværende kaos stopper omgående. Endnu bedre er et større globalt samarbejde. Lad os få regler, som vi kan forholde os til og som ikke er så forskelligartede som nu.
Offentliggør en plan for hvordan man kan rejse når man er vaccineret. Ikke nødvendigvis med en dato for hvornår det kan ske, men i det mindste med nogle indikationer af hvor vi skal hen mht. smitteniveauer eller vaccineudrulning.
Giv rejsebranchen nogle retningslinjer, så de kan forberede sig på fremtiden fremfor at efterlade dem i uvished og uden hjælp.
Dystre fremtidsudsigter
I forvejen er rejsebranchen den branche, som er aller hårdest ramt økonomisk. Og samtidigt en af de brancher, som har måtte tage den største del af regningen selv. Forudsigelserne for fremtiden ser dystre ud når det gælder efterspørgsel og muligheden for at langsomt kunne arbejde sig tilbage mod mere normale forhold.
Man skal huske på, at i modsætning til mange andre brancher, så er luftfarten en branche hvor man ikke kan planlægge fra dag til dag eller fra uge til uge. Her er der tale om milliardstore investeringer i fly, som skal planlægges mange år frem. SAS har alene investeret hvad der svarer til 2,5 Øresundsbro i nye fly de senere år. Flybilletter sælges ikke dage før afgang, men måneder før.
Politikere må træde i karakter nu
Derfor er det så ekstremt vigtigt at politikerne indser, at det ikke nytter noget at deres uendeligt skiftende regler stikker i alle retninger. Nu er det på tide at de træder i karakter og tager ansvar for at også rejsebranchen kan komme ud på den anden side af krisen med bare et minimum af livskraft. Den branche er nemlig ekstremt vigtig for mange andre brancher og for samfundsøkonomien som helhed.
Den måde rejsebranchen bliver behandlet på idag er ganske uansvarlig og respektløs.
Hvor er EU når man endelig har brug for fælles regler, som rent faktisk kan gøre en positiv forskel?
Hvor er politikernes plan for at vende tilbage mod bedre tider?
