United opgiver skandinavisk rute

United Airlines, Boeing 757. Foto: Craig Sunter from Manchester, UK. Wikimedia, Creative Commons.

Star Alliance-medlemmet, United Airlines, har opgivet at genstarte sommerruten mellem Stockholm og New York Newark, som ellers var planlagt til at starte i juli måned.

United Airlines har store problemer med at få deres publicerede ruteprogram til at hænge sammen. Det har fået det amerikanske flyselskab til at aflyse flere ruter den kommende sommer – her i blandt ruten til Stockholm.

En af årsagerne er at flyselskabet stadig venter på myndighedernes godkendelse til at tage 52 Boeing 777-200 og 777-200ER fly med Pratt & Whitney motorer – i drift igen. Flytypen fik flyveforbud efter et United fly mellem Denver og Honolulu tabte flere motordele.

Manglen på fly har altså tvunget flyselskabet til at justere sommerprogrammet, hvilket medfører flere ruter som aflyses.

De fleste ruter er – i første omgang – aflyst for juni måned, men ruten til Stockholm vender ikke tilbage i denne sæson.

De ruter som United aflyser i juni er:

Newark til Maui
Newark til Honolulu
Newark til Tokyo
Washington Dulles til Sao Paulo
Washington Dulles til Geneve
Washington Dulles til Honolulu
Washington Dulles til Dublin

Derudover aflyses altså også ruten mellem Newark og Stockholm, men denne aflyses for hele sommerprogrammet og ikke bare juni måned som de øvrige ruter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here