Unge sprænger rejsebudgettet

Ny analyse blandt danske unge viser at over halvdelen sprænger rejsebudgettet.

Den nye undersøgelse af nordiske “Millennials på farten” viser at 64% procent at de unge laver et budget inden rejsen. Men overraskende nok, så siger 55% at de regner forkert og dermed sprænger budgettet.

Det er Hotels.com der har lanceret første udgave af analysen ‘Millennials på farten’, som er en serie analyser, der skal levere indsigt i rejsevanerne blandt de 18-34 årige danskere, nordmænd, svenskere og finner. Undersøgelsen er gennemført af YouGov blandt 4.000 millennials i de nordiske lande med ca. 1.000 respondenter i hvert land.

42% af de adspurgte fortæller at de foretrækker at rejse sammen med deres partner – undtagen de norske unge, hvor kun 37% helst rejser med deres bedre halvdel. Omkring en femtedel af de danske unge tager normalt på rejse med deres forældre, hvor den andel ligger lidt lavere i de andre nordiske lande.

Det står klart, at man i de nordiske lande har vidtstrakte ferierettigheder, og 66 % er da også enige i, at det er nemmere end nogensinde at komme af sted. En tredjedel (33 %) foretrækker 7-10 dages ferier med nordmændene helt i spidsen (41 %). Overraskende nok er de finske millennials ikke så opsatte på lange ferier (27 %), men foretrækker kortere afbræk fra hverdagen på 3 dage (25 %).

Når det gælder sociale medier, ser de nordiske millennials i høj grad ferien som en digital detox, hvor de kan tage en pause fra den digitale verden, mens de er væk. Over halvdelen (56 %) erklærer, at det ikke er vigtigt for dem at opdatere deres sociale medier i ferien, og hele 16 % opdaterer overhovedet ikke deres sociale mediekanaler undervejs. Det samme gælder generelt for brug af mobilen. 59 % af respondenterne svarer, at de bruger mobilen mindre end normalt.

På trods af digital detox og ønsket om at leve i nuet på ferien, føler 40 % af danskerne sig stressede, når de rejser, sammenlignet med 26 % af svenskerne. Måske det kan lokke nogen til at holde længere ferier for at koble fuldstændig af? Og måske spiller vores valg af feriedestination også en rolle på dette punkt?

Byferier nemlig det mest populære (28 %) blandt danskerne efterfulgt af strandferie (21 %) og eventyrrejser (17 %). Topdestinationer omfatter New York (30 %), Tokyo (18 %) og London (16 %). Og så er det måske også nemt at se, hvorfor feriebudgettet bliver sprængt.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here