Thai Airways vil næsten halvere antallet af ansatte

Thai Boeing 777-300 under avgang fra Oslo Lufthavn. Foto: Cato Lien

Thai Airways er i dyb krise og har siden sidste år arbejdet på en rehabiliteringsplan. Nu har flyselskabet fremlagt denne plan for retten. Som en del af planen, så planlægger flyselskabet næsten at halvere antallet af ansatte.

Idag har Thai Airways fremlagt deres rehabiliteringsplan for Thailands Legal Execution Department. Det skriver Reuters.

Som en del af den plan, så vil flyselskabet næsten halvere arbejdsstyrken. Iflg. planen, så skal der i 2025 være mellem 13.000 og 15.000 ansatte i Thai Airways – i modsætning til de over 21.000 som i dag er ansat i flyselskabet.

I sidste måned afskedigede Thai Airways 240 af ledere og mellemledere i selskabet – i et forsøg på at opbygge en mere simpel struktur – med færre ledelsesniveauer. Antallet af ledelsesniveauer skal reduceres fra otte til fem.

Fagforeninger utilfredse

De ansattes fagforeninger er dog stærkt utilfredse med de nye kontrakter, som de ansatte er blevet bedt om at underskrive i forbindelse med rehabiliteringsplanen. Fagforeningerne mener de er unfair da de giver de ansatte færre fridage og kortere ferier. Derfor har de indgivet en officiel klage over vilkårene til landets Department of Labour Protection.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here