Thai Airways udsætter opstart endnu en gang – Er Oslo og Stockholm alligevel med i fremtidsplanerne?

Thai Boeing 777-300 under avgang fra Oslo Lufthavn. Foto: Cato Lien

Det kom ikke som den store overraskelse for nogen da Thai Airways igen udsatte opstarten af de internationale ruter. Sidst vi kunne meddele om udsættelse, så var det til 1. november. Nu er genstarten udsat til 1. december og vi tror ikke dette bliver den sidste udsættelse vi ser.

Det kan virke som om at Thai Airways udsætter opstarten en måned af gangen. Thailandske myndigheder har meldt ud at de ikke ser turisterne vende tilbage til landet før i foråret 2021 og holder denne forudsigelse, så ser vi nok ikke nogen opstart i større skala inden da.

Er der fortsat håb om at selskabet fortsætter ruter til Oslo og Stockholm

Sidst Thai Airways opdaterede bookingsystemerne, så stod ruterne til Oslo og Stockholm ikke til at starte foreløbigt igen. Dette kunne vi skrive om for en måneds tid siden.

I den seneste oppdatering fra Routesonline er både Oslo og Stockholm dog igen med på listen over ruter der starter 1. december 2020. Denne hjemmeside baserer sine data på oplysninger om hvad flyselskabet selv opdaterer i bookingsystemerne. Der findes ikke nogen officiel information om dette fra Thai Airways, men måske kan det tyde på at alle tre skandinaviske hovedstæder igen vil få en direkte rute til Bangkok – og ikke bare København, som det tidligere har fremgået.

Thai Airways et skridt nærmere rekonstruksion

Den thailandske konkursret har nu godkendt Thai Airways anmodning om rekunstruktion. Den har udnævnt en gruppe folk til at lede dette arbejde fremover. Deres forslag vil igen blive behandlet i konkursrettet i sidste kvartal i år. Derefter følger møder med kreditorerne for at komme til enighed i starten af 2021. Dette skriver Thai Airways i en pressemeddelelse.

Dette betyder dog ikke at Thai Airways er reddet endnu. Men derimod at de i det mindste får muligheden for at rekonstruere sig og indgå aftaler for at sikre fremtiden for selskabet. Men det kommer altså til at tage en del tid for selskabets fremtid er helt sikret.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here