Støttepakke til luftfarten revideret

Foto: Københavns Lufthavn

Luftfarten befinder sig midt i en livstruende og historisk krise. Men nu er der lidt hjælp at hente fra en revideret støttepakke til branchen. Om det er nok til at redde branchen er dog uvist – selvom det er et lille skridt i den rigtige retning.

Partierne bag aftalen om den tidligere besluttede luftfartspakke er enige om at styrke takststøtteordningen, så man kan få 160 millioner kr. ud at arbejde for luftfartsbranchen.

Luftfarten er ekstremt hårdt ramt af COVID-19, og der er brug for hjælp, hvis flyene igen skal have luft under vingerne.

Den 25. juni 2020 blev regeringen, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti derfor enige om at afsætte op til 260 millioner kroner til at støtte dansk luftfart.

Men denne ordning blev dog underkendt at Europa-Kommissionen da de ikke mente den overholdt statsstøttereglerne.

Partierne bag aftalen har derfor været nødt til at sætte sig til forhandlingsbordet bordet for at finde løsninger der kunne få pengene ud til den hårdt ramte sektor.

Partierne er nu enige om at ændre ordningen, der skal give både lufthavne og luftfartsselskaber mulighed for at reducere lufthavnstaksterne.

Støttesatsen er øget til 50 procent af lufthavnstaksterne for både lufthavne og luftfartsselskaber, hvilket kan give mulighed for en 100 procent takstreduktion på flyvninger fra danske lufthavne, hvis vel at mærke lufthavnene nedsætter taksterne for dette beløb. Derfor er rammen i ordningen også øget til 160 millioner kroner. Ordningen vil gælde al aktivitet fra den 1. august til 31. december 2020.

Transportministeren udtaler:

– COVID-19 er gået meget hårdt ud over luftfartssektoren, og det betyder, at erhvervslivet og hele den danske befolkning har langt færre rejsemuligheder end vi er vandt til. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan få pengene ud og arbejde til gavn for dansk luftfart, og at vi dermed kan være med til at få sat gang i luftfarten igen.

Partierne er desuden enige om, at man inden den 9. oktober skal finde løsningsmodeller for en udmøntning af yderligere 65 millioner kroner.

Om det er nok til at redde branchen midt i historisk største krise i luftfarten er endnu uvist. Umiddelbart kan det virke som et ganske lille støttebeløb forligspartierne stiller til rådighed for en branchen der ser en meget langsommere genstart end man forventede da den oprindelige aftale blev lavet i sommer.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here