Thai Airways introducerer Airbus A350-fly

- Annonce -

Denne side kan indeholde links, som betaler os kommission


Flere flyselskaber har allerede introduceret det nye langrutefly, A350xwb, fra Airbus. Bl.a. flyver det allerede hos Qatar Airways, Singapore Airlines og Finnair. SAS modtager deres første A350 i 2018 og Thai Airways introducerer flyet i service allerede fra d. 4. september. Her ser vi nærmere på Thai Airways introductionen.

Lad os afsløre allerede nu, at vi planlægger at vise dig alt fra Thai Airways første flyvning med passagerer. En afgang, som finder sted d. 4. september fra Bangkok til Chiang Mai.

Planen er at Thai Airways vil benytte flyet på ruterne mellem Bangkok og Chiang Mai samt Bangkok og Phuket i 2 uger inden flyet får sin internationale debut på ruten mellem Bangkok og Melbourne i Australien.

Første A350 leveret til Qatar Airways
Airbus nye langrutefly har været i luften i et stykke tid efterhånden. Det første fly blev – dog lidt forsinket – leveret til Qatar Airways i januar 2015. Den gang blev det fejret med stor ståhej, hvor bl.a. 140 pressefolk fra hele verden blev fløjet til Doha for at deltage i festligheder og få fremvist flyet.

Qatar Airways var launchkunde for Airbus A350. De fik første fly leveret i januar 2015. Her et billede fra festlighederne i Doha. Foto: Flemming Poulsen
Qatar Airways var launchkunde for Airbus A350. De fik første fly leveret i januar 2015. Her et billede fra festlighederne i Doha. Foto: Flemming Poulsen

Også Singapore Airlines og Finnair har taget flyet i drift – og SAS har også flere af denne flytype i ordrebogen hos Airbus. SAS forventer at få første fly leveret i 2018, som ertstatning for de ældre A340-fly.

Største operatør af flytypen bliver indtil videre Qatar Airways, som har bestilt ikke mindre ned 80 fly, efterfulgt af Singapore Airlines med 67 fly og Etihad Airways med 62 fly i ordrebogen. SAS har bestilt 8 og Thai Airways indtil videre 4 fly af denne type.

Mere moderne, lettere og behageligere for passagererne

Økonomiklasse ombord på Qatar Airways A350. Foto: Flemming Poulsen
Økonomiklasse ombord på Qatar Airways A350. Foto: Flemming Poulsen

Airbus A350 er lavet af lettere materialer, har nye og brændstofbesparende motorer og generelt mere simple systemer. Bl.a. er der kun 2 hydrauliksystemer – mod 3 på de ældre A330 og A340 ligesom der også kun er 3 brændstoftanke – mod 5 på de ældre fly. Alt sammen noget der sparer mange penge i vedligehold og gør flyet lettere (og dermed sparer brændstof)

A350XWB har en bredere kabine end forgængeren A330 og selv med et ekstra sæde i bredden (3-3-3 konfiguration mod 2-4-2 i A330) så har passagererne mere plads i bredden end på konkurrentens fly. Om det i praksis betyder noget må tiden vise. Vores umiddelbare vurdering er ihvertfald at kabinen virker lidt mere rumelig og luftig.

Thai Airways starter på indenrigsruterne
For at træne piloter og kabinepersonale på den nye flytype, så har Thai Airways planlagt at benytte flyet på indenrigsruterne mellem Bangkok og Chiang Mai samt Phuket i de første to uger. Med den korte flyvetid på disse ruter, så giver det mulighed for mange starter og landinger for crewet.

Samtidig giver det gode muligheder for fyentusiaster, som ønsker at prøve denne nye flytype – og ikke mindst er det en god overraskelse for de passagerer, som oprindeligt havde bestilt flybilletter med noget ældre flytyper. FinalCall.travel har allerede bestilt billet til den første afgangt il Chiang Mai på Business Class – og vil naturligvis vende tilbage med en artikel om oplevelsen ombord på dette spritnye fly.

Hvordan er flyet indrettet hos Thai Airways.

Royal Silk Class ombord på Thai Airways A350. Foto: Thai Airways, Instagram
Royal Silk Class ombord på Thai Airways A350. Foto: Thai Airways, Instagram

På “Royal Silk CLass”, hvilket er Business Class hos Thai Airways vil sæderne bliver 21 tommer brede. Stolen kan naturligvis lægges helt ned i horisontal position, som det er vanligt på Business Class i dag. Royal Silk Class er konfigureret med 1-2-1 stole i bredden, hvilket giver alle passagerer adgang til midtergangen. Med den brede kabine i A350, så er der ingen tvivl om at det vil opleves som om der er god plads til hver passager. Der er ialt 32 sæder på Royal Silk Class.

Økonomiklasse på Thai Airways A350. Foto: Thai Airways, Instagram
Økonomiklasse på Thai Airways A350. Foto: Thai Airways, Instagram

På økonomiklasse vil der være 298 pladser. Sædeafstanden vil være på 32 tommer, hvilket må betragtes som helt rimelig. Konfigurationen er 3-3-3 i bredden. Men med A350’s bredere kabine, så giver det stadig plads til stole som er 18 tommer i bredden. Kabinenen vil blive udstyret med det såkaldte “Mood Lightning”, hvor lysindstillinger tilpasses tidszoner og tidspunkt på døgnet. Absolut en flot og behagelig feature.

 

FinalCall.travel tester Thai Airways A350
Følg med her på FinalCall.travel. Inden længe så bringer vi dig en reportage og test fra den første flyvning med Thai Airways nye A350.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev nedenfor, hvis du ikke vil gå glip af nyhederne. Så sender vi dig en besked når artiklen om Airbus A350 er klar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR