Anmeldelse: Lufthansa Business Class Oslo – Frankfurt

Det at rejse på Business Class i Europa er blevet mindre og mindre almindeligt og de fleste – som gør det i dag – er nok mest fordi man skal videre interkontinentalt i Business Class. Ellers vil de fleste nok vurdere prisen til at være for høj. Desuden er flere flyselskaber allerede gået væk fra Business Class indenfor Europa. Lufthansa derimod er ikke. De tilbyder fortsat Business Class på alle sine flyvninger indenfor Europa.

Da selskabet har et af de største rutenet blandt europæiske flyselskaber – med langruter ud fra både Frankfurt, München og Düsseldorf er såkaldte feeder-flights ind til disse lufthavne viktige for selskabet – da det giver videreforbindelser til hele selskabets netværk.

Det var netop i forbindelse med en rejse ud i verden, at jeg fik muligheden for at teste Lufthansas Business Class på ruten fra Oslo til Frankfurt.

Check-in
Jeg checkede ikke ind i Oslo Lufthavn da jeg kom i transit fra en anden norsk by, men at bytte fly fra indenrigs til udenrigs i Oslo er enkelt. Så ved ankomst på indenrigs, var det bare at finde vej mod udenrigs og der blev sågar tid til et besøg i SAS loungen for lidt let forplejning. Her har man adgang med Business Class billet fra Lufthansa. Takket være mit SAS EuroBonus guldkort kunne jeg gå helt ind i den inderste del, som er reserveret til EuroBonus-medlemmer med guldkort eller højere. Egentligt er der ikke den store forskel. Lidt bedre vin, og spiritus i tillæg er vel de største forskelle. Plus at der ofte er flere folk i den inderste del, som jo ikke altid er positivt.

img_8482Ombordstigning
Ombordstigning var fra gate E3, som er en busgate. Jeg var lidt sent ude og boardede derfor som en af de sidste.

img_8480Det var lidt kø i gaten ved boarding, men da man også kom ind i den sidste bus som kørte var der relativt god plads i bussen.

img_8483

Da jeg havde taget bagsædet i bussen var jeg sidst ude og der var kø for at komme ombord. Ombordstigning var via 2 trapper så det tog ikke så lang tid.

img_8484

Flyet var af typen Airbus A320 og på denne afgang (som var i august 2016) var der mest turister, så der var kun afsat 3 rækker til Business Class helt foran i flyet.

img_8493

Business Class har de samme sæder som resten af flyet. De er af typen Recaro, som mange flyselskaber efterhånden benytter. Forskellen er at på Business Class, så er der ingen som sidder i midtersædet. Så det giver jo noget bedre plads.

img_8495

Som man ser, har midtersædet en egen nakkepude som siger “your space”.

Det skulle vise sig, at vi ikke var mere end 6 passagerer foran i Business Class. Bagover var der derimod godt fyldt op.

img_8494

Flyturen
Afgangen gik til tiden og flyvetiden til Frankfurt blev oplyst til at være på omkring halvanden time.

Man sad fint i sæderne, men benpladsen virkede ikke særligt meget bedre end det man er vant til længere bag i kabinen.

img_8506Vel oppe i luften blev der budt på et koldt måltid bestående af 4 små retter. En med fisk, en med kød, en med ost og en kage til dessert.

img_8500

Det skal indrømmes at der ikke akkurat var så meget at blive mæt af. Røget, hvid fisk, bliver nok aldrig nogen favorit. Kødet ligneede roastbeef og var okay og det samme var osten som jeg vil antage var Talleggio. Kagen var en Tiramisu og smagte også helt fint. Til dette blev der serveret boller.

Purseren kom rundt med en flaske mousserende vin fra Rheingau, fra Scholss Vollrads udenfor Rüdesheim. Denne anbefalte han på det varmeste og da var det jo vanskeligt at sige nej til et glas eller to. For han kom rundt med denne flere ganger.

img_8497

Den smagte fint nok, men i motsætning til f.eks. British Airways så serverer Lufthansa ikke ægte Champagne i Business Class indenfor Europa. Men et par glas af denne gik da fint ned. Derefter var det på tide at friste smagsløgene med noget andet:

img_8502

Og det blev serveret i rigtige glas. Servicen var god under hele turen. Kaffe blev serveret i rigtige krus og man blev flere gange spurgt om der var noget mere man ønskede. Alt i alt meget godt.

Ankomst
Vi kom ind over centrum af Frankfurt og da var der ikke lang tid til landing.

img_8504

Landingen var på den nyeste landingsbane, som ligger længere borte end de oprindelige. Det medfører hurtigt 15 minutters kørsel til holdepladsen. Denne gang var det på en såkaldt remote parking, hvilket medfører bus ind til terminalen. Med mindre man flyver videre med Lufthansa i First Class. Så bliver man hentet i en Porche Cayenne eller Mercedes S-class…. (Har prøvet det tidligere – og det kan anbefales…..)

Bussen tog os ind til B-delen i terminal 1 og det passede fint da mit næste fly, Singapore Airlines til Singapore gik derfra. Man var hurtigt inde i terminalen og gennem paskontrollen – klar til at utforske nogen lounger i mellemtiden.

Fordele:
+ God service ombord
+ Blokkeret midtersæde

Ulemper:
– Forventede bedre mad i Business Class
– Sædeafstanden var for lille
– Toilettet er lille

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here