Star Alliance vil alligevel ikke indføre et højere status-niveau

Foto: Star Alliance

Star Alliance har tidligere luftet muligheden for at indføre et status-niveau, som er højere end guld og giver alliancens bedste kunder flere fordele på tværs af flyselskaberne. Men nu ser det ud til at alliancen dropper denne idé.

Mens de fleste flyselskaber har indført statusniveauer for deres bedste kunder, som giver flere fordele end et guld-medlemsskab, så halter det lidt mere med at opnå bedre fordele på tværs af alliancens flyselskaber.

Mens SAS kunder f.eks. kan opnå Diamond-status i EuroBonus, så opnår de ikke flere fordele på tværs af flyselskaberne i Star Alliance end Guld-medlemmer – til trods for at de flyver mindst dobbelt så meget med alliancens flyselskaber.

For omkring et år siden, så luftede Star Alliance – på IATA’s årlige summit – idéen om at åbne op for et højere statusniveau. Men her et år senere, så ser det ud til at alliancen har droppet den idé. På dette års konference, så snakkede de i stedet om at forbedre de eksisterende statusniveauer.

Sidste år talte Star Alliance om muligvis at indføre både Platinum og evt. Diamond-niveauer på tværs af alliancens flyselskaber. Begge niveauer, som skulle give flere fordele end det nuværende højeste guld-niveau. Men nu er meldingen altså at de ikke længere forfølger den idé, men i stedet arbejder på at lave forbedringer på de eksisterende niveauer.

P.t. har Star Alliance to forskellige statusniveauer på tværs af alliancen: Sølv og Guld.

De fordele, som man opnår er i dag:

Star Alliance Silver:
Prioriteret venteliste for booking
Prioriteret standby i lufthavne

Star Alliance Gold:
Prioriteret venteliste for booking
Prioriteret standby i lufthavne
Gold Track sikkerhedskontrol (hvor tilgængeligt)
Ekstra bagage (med undtagelser af visse Light billetter)
Priority Boarding
Loungeadgang
Priority Bagage
Priority Check-in

Med kun to statusniveauer, så er forskellen på fordele mellem dem ganske stor og har man en højere status hos et flyselskab, så kan man opnå langt flere fordele der end i alliancen. I praksis er der altså ingen ekstra Star Alliance fordele, hvis man når et højere niveau end Gold – noget der har været efterspurgt fra mange passagerer med et højt statusniveau.

Hos konkurrenten OneWorld, har man f.eks. tre statusniveauer i alliancen: Ruby, Sapphire og Emerald. Her får Emerald-kunder f.eks. ekstra fordele, som adgang til flyselskabernes First Class lounger og spa service.

Star Alliance’s VP for kundeoplevelser, Christian Draeger, siger til Australian Business Traveller, at alliancen er midt i en gennemgang af fordelene, men at det ikke blot handler om nye fordele, men lige så meget at udvide og opgraderede de eksisterende.

Han afviser dog ikke helt at man på et senere tidspunkt – igen – vil overveje et tredje og højere statusniveau, men lige nu er fokus på eksisterende fordele.

En af de fordele er at udvide alliancens Gold Track sikkerhedskontrol, som giver guld-medlemmer adgang til fast track og enkelte steder også hurtigere immigration. P.t. er der Gold Track i omkring 200 lufthavne på verdensplan.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here