Star Alliance fylder 20 år – historie og baggrund

I år er det hele 20 år siden, at verdens ældste flyalliance blev grundlagt. Vi ønsker naturligvis stort tillykke med jubilæet og ser her nærmere på Star Alliance historie og udvikling igennem de første 20 år.

I 1997 – nærmere betegnet d. 14. maj – blev der underskrevet en aftale om at danne verdens første flyalliance, Star Alliance.

SAS var et af fem flyselskaber, som grundlagde Star Alliance.
Foto: Jim Coley/Star Alliance

SAS var med til at stifte Star Alliance

Star Alliance var – dengang – et samarbejde mellem fem forskellige flyselskaber på tre kontinenter og de flyselskaber, som var grundlæggere af alliancen var SAS, Thai Airways, Air Canada, Lufthansa og United Airlines.

Helt fra starten benyttede alle fem medlemmer Star Alliance velkendte logo – med den femtakkede stjerne, hvor hver tak skulle repræsentere et af de fem flyselskaber. Desuden var alliancens slogan helt fra starten “The Airlines Network for Earth” og de slog sig an på at være en alliance, som kunne transportere passagerer til alle større byer på jorden.

Hedengangne VARIG var også medlem af Star Alliance.

Lidt senere i 1997 fik alliancen sit sjette medlem i form af – det nu hedengangne – brasilianske VARIG, som blev medlem af Star Alliance i efteråret 1997.

Senere blev også Ansett Australia og Air New Zealand medlemmer, hvilket udvidede alliancens dækning i Australien og Pacific-området. Sammenlagt rådede Star Alliance dengang over næsten 1.700 fly, som fløj til over 700 destinationer i 110 lande.

Senere i 1999 blev også All Nippon Airways fra Japan medlem af alliancen.

Mange flere medlemmer

Efter årtusindskiftet skete der en større ekspansion af Star Alliance, hvor en del flyselskaber blev medlem igennem en kortere årrække.

I år 2000 blev både Austrian Airlines, Singapore Airlines, British Midland og Mexicana Airlines medlemmer.

Også Emirates Airlines havde på et tidspunkt i den periode overvejelser om at melde sig ind i Star Alliance, men besluttede i sidste ende at stå udenfor. Emirates er stadig den dag i dag ikke medlem af nogen alliance.

Asiana er også medlem af Star Alliance.

Igen i 2003 udvidede Star Alliance medlemsantallet da Asiana Airlines, Spanair og polske LOT blev medlemmer. Senere samme år forlod Mexicana alliancen for senere at melde sig ind hos OneWorld.

I 2004 fik alliancen sit andet amerikanske medlem da US Airways blev optaget og senere samme år blev Adria Airways, Blue1 og Croatia Airlines også medlemmer af alliancen. Disse tre var de første regionale flyselskaber, som blev medlem.

TAP Portugal blev optaget i 2005 og året efter blev også Swiss International Air Lines medlem sammen med South African Airways. Det bragte medlemsantallet op på 18 flyselskaber.

VARIG forlod Star Alliance igen i 2007, men samme år kunne medlemstallet udvides med Air China og Shanghai Airlines.

Turkish Airlines blev medlem i 2008 – samme år som også EgyptAir valgte at blive en del af alliancen.

I 2009 var det så Continental Airlines, som blev det 25. medlem efter at have skiftet fra SkyTeam ligesom også Brussels Airlines senere dette år indtrådte i Star Alliance.

Continental Airlines blev senere sammenlagt med United Airlines.

Brasilianske TAM og græske Aegean Airlines blev medlem i 2010.

Det blev et kort medlemsskab for Shanghai Airlines, som allerede i 2010 forlod Star Alliance i forbindelse med at de blev sammenlagt med China Eastern, som var medlem af SkyTeam. Senere samme år blev Ethiopian Airlines optaget som medlem nr. 30.

Ethiopian blev medlem nr. 30 i Star Alliance.

Spanair gik konkurs i 2012 og samme år blev Continental sammenlagt med United Airlines. Engelske BMI blev opkøbt af IAG (British Airways, Iberia m.fl.) og forlod derfor også Star Alliance. Dog blev medlemstallet udvidet med Avianca, TACA og Copa, som gav Star Alliance en stærk repræsentation i Latinamerika.

Også i 2012 forlod Blue1 alliancen og blev indlemmet i SAS og Shenzhen Airlines blev optaget for at styrke repræsentationen i Kina.

EVA Air blev optaget i 2013 ligesom Air India blev inviteret til drøftelser om optagelse.

TAM forlod alliancen eftersom de blev sammenlagt med LAN og i 2014 forlod også US Airways Star Alliance da de blev sammenlagt med American Airlines, som var medlem af OneWorld. Senere dette år blev Air India endeligt optaget og Avianca Brazil blev medlem året efter – i 2015.

Fremtiden byder på “Connecting Partners”

Siden da har Star Alliance mest fokuseret på nye samarbejder i form af “connecting partners”, som ikke nødvendigvis er fuldgyldige medlemmer af alliancen, men som kan tilføje gode muligheder for feed til de eksisterende medlemmers rutenet. To eksempler på disse er Mango, som er South African Airways lavprisselskab og kinesiske Juneyao Airlines, som har codeshare med Shenzhen Airlines.

Fokus på lounger og fast track

Star Alliances prisbelønnede lounge i Tom Bradley terminal i LAX.

I de senere år har Star Alliance også fokuseret på samarbejder om f.eks. lounger og fast track. I flere lufthavne er nu indført “Star Alliance Gold track”, hvor guldmedlemmer i alle alliancer kan komme hurtigere igennem sikkerhedskontrollen. Derudover har de også åbnet en stor fælles lounge i Tom Bradley terminalen i Los Angeles samt i Nagoya i Japan.

Statusfordele for de bedste kunder

Er man medlem af et af flyselskabernes bonusprogrammer og har opnået Guld-status, så er denne status også gældende når man flyver med andre flyselskaber i alliancen. De fælles fordele, som man opnår i alliancen er bl.a.

-Priority Check-in
-Loungeadgang
-Priority Boarding
-Ekstra Bagage
-Priority Bagage

Facts om Star Alliance:

Antal passagererkilometer pr. år: 1.352 mia.
Daglige afgang: mere end 18.450
Passagerer pr. år: 690 mio.
Lande serviceret: 190
Lufthavne serviceret: 1.300
Antal medarbejdere: 446.000
Antal Lounger: mere end 1.100
Antal fly: 4.630

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here