Slut med at ansøge om ESTA i sidste øjeblik

Muligheden for at ansøge online om en såkaldt ESTA, som giver dig mulighed for visumfri indrejse i USA, har reddet mange rejsende, som har glemt at ansøge i god tid. Men nu er det slut med at ansøge via mobiltelefonen når du står i lufthavnen.

Grunden en ændring i ansøgningsprocessen for ESTA, så skal rejsende fremover ansøge om indrejsetilladelsen mindst 72 timer før afrejse. Det er altså slut med at ansøge lige før du checker ind til flyet.

Har du ikke en godkendt ESTA, så kan du ikke få lov at checke ind til din flyafgang. Det skriver SAS i en meddelelse til deres rejseagenter.

På ansøgningssiden for ESTA står det også tydeligt fremhævet at straksgodkendelse af ESTA ikke længere er muligt.

De skriver:

“REMINDER: Apply for ESTA no later than 72 hours before departing for the United States. Real-time approvals will no longer be available and arriving at the airport without a previously approved ESTA will likely result in being denied boarding.”

Derfor opfordrer vi på det kraftigste til at du altid ansøger om ESTA i så god tid som muligt. En ESTA-godkendelse af gældende i to år, så der er ingen grund til at vente når du først har besluttet dig for at rejse.

Vær også opmærksom på at du kun ansøger om ESTA via de officielle sider. Der findes mange hjemmesider, som lader som om de er den officielle ansøgningskanal, men du ender – i bedste fald – med en langsommere ansøgningsprocess og et dyrere gebyr. I værste fald med ikke at få en ESTA eller få frastjålet dine personlige oplysninger.

Det officielle link til at ansøge om ESTA er:

https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here