Singapore Changi kåret som verdens bedste lufthavn for 6. år i træk

I går aftes blev prisuddelingen World Airport Award afholdt i forbindelse med fagmessen Passenger Terminal EXPO i Stockholm. Her blev der uddelt en række priser og rangeret en række lufthavne under forskellige kategorier. Singapore Changi løb af med sejren som verdens bedste lufthavn for 6. år i træk.

Det er flypassagererne selv som stemmer om vinderne i World Airport Award. Afstemningen går for at være verdens største med hele 13,73 millioner indleverede spørgeskemaer, som danner grundlag for priserne og rangering.

Disse skemaer er udfyldt af passagerer fra 100 forskellige lande.

Spørgeskemaundersøgelse er foregået fra august 2017 til februar 2018 og har omfattet 550 lufthavne over hele verden. I spørgeskemaerne indgår bl.a. spørgsmål om alle aspekter som passagerer stifter bekendtskab med på rejsen. Fra ankomst til lufthavnen til man sidder klar for sin videre rejse.

Her er oversigten over verdens 10 bedste lufthavne i følge denne undersøgelse:

  1. Singapore Changi
  2. Incheon
  3. Tokyo Haneda
  4. Hong Kong
  5. Doha Hamad
  6. München
  7. Nagoya
  8. London Heathrow
  9. Zurich
  10. Frankfurt

Hvis du vil se alle resultaterne i alle kategorier, finder du mere informaton ved at klikke på dette link.

Har du lyst til at opleve verdens bedste lufthavn; Singapore Changi? Så har du gode muligheder siden Singapore Airlines har en super kampagnen gående i disse dage:

Læs også: Singapore Airlines med stor kampagne til Asien, Australien og New Zealand

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here