SAS med tilbud på Business Class til USA

Det er ikke så ofte, at vi ser gode tilbud på Business Class fra SAS. Vi har med jævne mellemrum set meget attraktive priser på både SAS Go og SAS Plus, men nu er turen altså også kommet til deres Business Class.

SAS har – efter introduktionen af de nye kabiner og en opgradering af servicekonceptet ombord – fået et af de mest attraktive produkter fra Skandinavien til USA – og nu har du muligheden for at bestille flybilletter på Business Class for en rigtig god pris.

Her på FinalCall.travel har vi tidligere testet SAS Business Class på en rejse fra Oslo til Miami. Læs vores test på dette link

Frem til 30. november 2016 er det muligt at bestille disse billige billetter på udvalgte ugedage.

Priser starter fra:

København-Boston: kr. 14.999,- t/r
København-Chicago: kr. 13.999,- t/r
København-New York: kr. 13.999,- t/r
København-San Fransisco: kr. 15.999,- t/r
København-Washington DC: kr. 13.999,- t/r
København-Los Angeles: kr. 14.999,- t/r

Billetterne bookes som Business Saver i Z-klasse

Du kan bestille disse billetter frem til 30. november og rejse i perioden 20. december og frem til 19. august 2017.

Enkelte ugedage er ekskluderet.

Følgende dage er det ikke muligt at finde disse billige billetter:

Washington DC, Chicago, New York Newark og Boston: Fra Skandinavien: Søndage og mandage. Fra USA: Torsdage og fredage
San Fransisco: Fra Skandinavien: Søndage og Mandage. Fra USA: Fredage, lørdage og søndage.
Los Angeles: Fra Skandinavien: Tilgængelige alle ugedage

Der optjenes EuroBonus-basispoint for Business Saver (Z) for disse billetter, hvilket giver følgende optjening for en tur/retur rejse:

Boston og New York: 12.000 point t/r
Chicago og Washington DC: 15.000 point t/r
San Fransisco og Los Angeles: 18.000 point t/r

Bestil på SAS.dk eller via f.eks. Flybillet.dk

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here