Når SAS genåbner ruterne til Boston i september og Miami i oktober betyder det, at SAS endelig flyver på alle sine destinationer i USA igen.
”Vi er glade for, at kunne øge tilgængeligheden for både passagerer og fragt, til og fra Skandinavien, fra alle tre hovedstæder, i takt med at efterspørgslen stiger. Fra 2. september genåbner SAS ruten mellem Stockholm og New York, i tillæg til de nuværende, direkte ruter fra København og Oslo,” udtaler fungerende koncerndirektør i SAS, Karl Sandlund.
Endvidere vil SAS’ første A321LR-fly lette fra København mod Boston i september. Samtidigt vil SAS øge antallet af flyvninger fra København til Los Angeles, San Francisco og Washington DC, fra september.
Fra 1. oktober vil SAS genåbne ruterne til Miami fra København og Stockholm. Mod slutningen af oktober vil SAS flyve til Miami med tre ugentlige afgange fra København, tre ugentlige afgange fra Stockholm og en ugentlig afgang fra Oslo.
I øjeblikket tilbyder SAS daglige passagerflyvninger til Chicago, samt yderligere dedikerede cargo-flyvninger, fra København. SAS planlægger at genåbne ruten mellem Stockholm og Chicago til efteråret.
SAS’ ruter og afgange til USA til efteråret:
København | New York | 7 gange ugentligt |
København | Chicago | 7 gange ugentligt |
København | Los Angeles | 4-5 gange ugentligt |
København | San Francisco | 4 gange ugentligt |
København | Washington DC | 4 gange ugentligt |
København | Boston | 3 gange ugentligt |
København | Miami | 3 gange ugentligt |
Oslo | New York | 3 gange ugentligt |
Oslo | Miami | 1 gang ugentligt |
Stockholm | New York | 3-5 gange ugentligt |
Stockholm | Chicago | 3 gange ugentligt |
Stockholm | Miami | 3 gange ugentligt |
Selvom flere lande nu letter på deres indrejserestriktioner, så kræver de fleste lande forsat forskellige typer af rejse- og testdokumenter ved indrejse. Det er derfor vigtigt er være velforberedt inden rejsende tager i lufthavnen. For at gøre rejsen så smidig som mulig, har SAS oprettet en ny, digital tjeneste – SAS Travel Ready Center.
Nye procedurer for check-in grundet coronavirus
I SAS Travel Ready Center kan rejsende forberede alt, der behøves for deres rejse, hjemmefra. På denne side kan rejsende med SAS finde information om hvilke restriktioner der gælder på deres destination, samt uploade deres dokumenter, hvorefter de bliver verificeret og godkendt af SAS. Derefter kan rejsende downloade et elektronisk boardingkort, inden de tager i lufthavnen, hvor de kan anvende SAS’ selvbetjeningsløsninger.
Læs mere om SAS’ trafikprogram og SAS Travel Ready Center på sas.dk.
Mere fleksible alternativer
Fleksibilitet er vigtig for de rejsende, især nu hvor rejser er mere udfordrende end normalt. Rejsende med SAS kan gratis ombooke internationale rejser, frem til 72 timer før afgang. Derudover har SAS indført mere fleksible ombookningsalternativer, for at gøre det enklere for vores rejsende. SAS Plus-billetter er både ombooknings- og refunderbare. For indenrigsrejser i Sverige, Norge eller Danmark tilbyder SAS gratis ombookning frem til 1 time før afgang, for SAS Go Flex-billetter. Endvidere tilbyder SAS 24-timers fortrydelsesret, hvis de rejsende har bestilt rejsen igennem SAS.