SAS: Nu kan du opgradere bonusrejser via Plusgrade

SAS Plus på langdistance.

Det har længe været populært, at bruge sine bonuspoint på at opgradere sine SAS billetter til en højere kabineklasse via Plusgrade. Nu bliver mulighederne endnu flere når SAS giver mulighed for at opgradere bonusbilletter.

At bruge bonuspoint eller penge for at opgradere sine SAS flybilletter via Plusgrade til en højere kabineklasse har længe været populært blandt passagererne. At give et bud på en opgradering er en god mulighed for passagererne for at få adgang til Plus eller Business Class til en mere overkommelig pris, men det er så sandelig også en god mulighed for flyselskabet for at tage betalt for de sæder, som de ikke kan sælge på normal vis på de dyrere klasser.

Dog har en af begrænsningerne på opgraderinger via Plusgrade været, at man ikke har kunnet opgradere billetten, hvis man havde booket en bonusbillet. Men det ændrer sig nu.

Fra i dag (6. marts 2018) har SAS nemlig åbnet op for at også billetter booket for bonuspoint (Bookingklasse X og F klasse) kan opgraderes via det populære biddingværktøj Plusgrade. Det skriver SAS i en meddelelse til deres samarbejdspartnere.

Man kan – som vanligt – lægge bud ind på at opgradere sin flyvning op til 48 timer før afrejse. Herefter vil man få besked fra SAS om de har accepteret dit bud eller ej – senest 36 timer før afrejse.

En af fordelene ved at benytte Plusgrade til opgraderinger er, at man også optjener bonuspoint for den opgraderede klasse – udover de øvrige fordele som følger med billetten. Dog er der begrænsninger på at bagage og optjening af SAS Credits følger din oprindelige billet. Dvs. at du altså ikke kan medtage mere bagage – selvom du opgraderer dig.

Når du opgraderer en bonusbillet via Plusgrade, så vil du dog stadig ikke kunne optjene nye bonuspoint på denne billet – heller ikke selvom din opgradering bliver accepteret.

Det er muligt at opgradere til SAS Plus på kortruter og til SAS Plus og SAS Business på langruterne. Hvor mange point eller penge det minimum kræver for at opgradere varierer fra flyvning til flyvning og du kan se minimumsbud ved at logge ind i Plusgrade på SAS.dk

Udover det bud du afgiver, så giver SAS et ekstra boost af dette bud, hvis du har Sølv, Guld, Diamond eller Pandion status hos EuroBonus. Dvs. at chancerne for at din opgradering går igennem er større, hvis du har høj status hos dem.

I skrivende stund ser det dog ikke ud til at SAS IT-afdeling helt har fået implementeret det endnu.

Dette er meddelelsen vi får når vi forsøger at opgradere en bonusbillet:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here