SAS fjerner gratis wifi fra Plus-billetter

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Nu er det slut med at tilgå internettet via wifi gratis når du flyver på en SAS Plus billet – medmindre du har den rigtige status i Eurobonus.

Fra 24. april 2023 fjerner SAS den inkluderede gratis adgang til internettet for deres kunder, som flyver på SAS Plus.

Hidtil har alle passagerer på SAS Plus haft ubegrænset adgang til internet inkluderet – uanset hvilken rute de fløj på eller hvilken status de har i Eurobonus. Men det er altså slut fremover.

Har du Gold, Diamond eller Pandion status i EuroBonus vil du dog ikke opleve nogen ændringer da disse statusniveauer også fremover til give gratis adgang.

Prisen for at købe adgang er dog stadig ganske rimelig hos SAS i forhold til mange andre flyselskaber – og allerbedst er, at adgangen hos SAS inkluderer en ubegrænset datamængde.

Sådan var beskrivelsen af WiFi priser på SAS hjemmeside i sidste uge:

Nu er hjemmesiden opdateret og gratis WiFi adgang gælder ikke længere SAS Plus:

Hos mange flyselskaber køber man en vis mængde data, hvilket er helt umuligt for passagererne at vurdere hvor meget reelt er. I mange tilfælde oplever man at have betalt ganske høje beløb bare for at opleve at internetadgangen bliver afbrudt efter ganske kort tid fordi man har opbrugt al sine data. Faktisk findes der flere First Class produkter, hvor gratis wifi ikke er inkluderet.

En fordel ved at færre får gratis adgang er – specielt på Airbus A330 og A350 på langruterne – at belastningen på den begrænsede båndbredde der tilbydes på disse fly bliver mindre. Det vil forhåbentligt – i praksis – betyde at de kunder som køber adgang eller får adgang via deres medlemsstatus får en bedre forbindelse når færre passagerer tilkobler sig forbindelsen.

For SAS Plus passagerer – uden status – vil det dog naturligvis være en devaluering af det produkt de køber.

Fakta om SAS WiFi:

På Airbus A330 finder du den mest langsomme internetforbindelse i SAS flåden. Her er hastigheden ret begrænset og ofte vil du opleve, at det stort set er umuligt at gøre andet end at sende enkelte tekstbeskeder i Messenger, WhatsApp m.v. SAS har desuden ét A330 fly, som endnu ikke har fået installeret internet.

A330 har en stor Plus-afdelingen med kombinationen af mange passagerer med gratis adgang og en langsom forbindelse er sjældent god. Specielt på denne flytype kan der være en chance for at ændringen opleves positivt for dem som stadiug har adgang eller betaler for det.

På Airbus A350 har SAS en lidt hurtigere internetforbindelse end på A330, men dog stadig med forholdsvis begrænset hastighed.

På kortruteflyene og på Airbus A321LR (som benyttes til f.eks. Boston, New York m.v.) er hastigheden betydeligt hurtigere. Her er der tale om sidste generation af internet og passagererne har faktisk mulighed for at streame film m.v. fra f.eks. Netflix.

1 KOMMENTAR

  1. JA EFTER HÅNDEN SOM SAS FJERNER FLERE OG FLERE GODER FRA SAS PLUS NU INTERNETTET, TIDLIGERE ADGANG TIL LOUNGER I BLA. MALAGA OG ANDRE ERUOPÆRISKE LUFTHAVNE, ER DER SNART INGEN GRUND TIL AT FLYVE SAS PLUS MERE. MVH LARS LARSEN EN DER VAR SÅ DUM AT KØBE LIDT SAS AKTIER FORDI JEG TROEDE AT DET VILLE HJÆLPE DEM.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here