SAS ændrer på EuroBonus-optjeningen fra 1. marts 2022.

I går præsenterede SAS sin plan for et møde fremtiden. Den kalder de “SAS Forward”. Udover en masse sparetiltag, så understregede flyselskabet også at EuroBonus var en vigtig del af planen ligesom en forbedring af kundeoplevelsen. Men det tog ikke lang tid før vi opdagede at SAS har planer om at ændre på bonusoptjeningen allerede fra 1. marts 2022.

Vi blev først gjort opmærksom på dette efter et medlem af vores store Facebook-grupper havde fået en tilbagemelding fra SAS kundeservice, hvor de skrev at “der vil ske opdateringer af pointoptjeningen fra 1. marts 2022

SAS skrev desuden til medlemmet, at “nogle ruter bliver sat op og andre bliver reduceret. Hjemmesiden vil snarest blive opdateret, men er allerede opdateret ved booking af rejser.”

SAS vil ikke kalde det en devaluering af EuroBonus

Det er vanskeligt at sige idag, hvordan ændringerne præcist kommer til at blive. Vi henvendte os til SAS pressechef i Norge, John Eckhoff, som kom med følgende udtalelse:

“Det er rigtigt at vi fra 1. marts 2022 gennemfører en ændring i optjeningen af EuroBonus-point på SAS-flyvninger, men dette er definitivt ikke en devaluering. V reducerer rigtigt nok optjeningen på enkelte bookingklasse, men øger også optjeningen på andre bookingklasser.”

“Vi laver denne ændring for at sikre at pointoptjeningen bedre reflekterer hvad kunderne betaler for billetten. Flertallet af medlemmerne som berøres af denne ændring kommer bedre ud. Vi kommer derudover til at lægge den nye tabel på hjemmesiden 1. marts”

SAS venter med at offentliggøre ændringerne til de træder i kraft

Vi har ofte set SAS vælger ikke at komme med information om sådanne ændringer i god tid inden de træder i kraft – på trods af at EuroBonus flere gange har fået kritik for dette på f.eks. Diamond-events og har lovet bedre på dette område flere gange. Men det bliver altså heller ikke denne gang at SAS varsler ændringer i god tid inden de træder i kraft.

Nu hvor SAS ikke vil offentliggøre hvilke ændringer de laver, så har vi lavet lidt research. Det har vi gjort ved at foretage flere prøvebookinger med udrejse i februar og retur i marts.

Måske ikke de store ændringer?

I starten fandt vi flere ændringer, som dog efterfølgende er forsvundet fra hjemmesiden igen. SAS har i løbet af eftermiddagen igår fjernet hvor mange point man optjener for returrejserne i marts fra hjemmesiden.

De ændringer vi fandt var følgende:

Indenrigs i Danmark – mellem København og Aalborg viser at SAS Go Light er uændret på 100 point per flyvning. SAS Go Smart er ligeledes uændret på 250 point per vej. SAS Plus Smart ser ud til at reduceres fra 750 til 700 point, mens SAS Plus Pro øges fra 750 til 850 point per flyvning.

At dette skulle reflektere hvad folk betaler for billetten kan være lidt vanskeligt at se. At fjerne 50 point fra kunder som køber en SAS Plus Smart billet bør ikke gøre den store forskel. Og det er vel de færreste som vælger at købe en fuldprisbillet for at tjene så lidt som 100 point ekstra.

På ruten mellem København og Stockholm har vi fundet eksempler at en SAS Go Light billet er uændret på 100 point og at en SAS Go Smart set ud til at blive nedsat fra 500 til 250 point. SAS Plus Smart ser ud til at blive reduceret fra 1000 til 700 point, mens SAS Plus Pro ser ud til at forblive uændret på 1.000 point.

Af øvrige ændringer vi har fundet kan det se ud til at en rejse fra f.eks. København til Rom eller Athen vil give en reduceret optjening på SAS Plus Smart, som ser ud til at blive sænket fra 1.500 til 1.200 point. Som det ser ud på hjemmesiden p.t. så tyder det på at optjeningen i de øvrige billetklasser forbliver uændret.

På langruterne tyder det på at optjeningen i SAS Plus på bookingklasse S nedsættes fra 6.000 til 5.000 point. På en rejse fra København itl New York vil SAS Go Light, SAS Go Smart, SAS Go Pro og Business Pro ser ud til at være uændrede på hhv. 200, 1600, 4000 og 9000 point.

Ændringer offentliggøres 1. marts 2022

Desværre må vi vente til ændringerne træder i kraft d. 1. marts 2022 med at kende detaljerne omkring disse justeringer. Det samme gælder øvrige regler omkring ændringerne, som f.eks. om kunder der har bestilt flybillet mens de gamle regler var gældende og rejser efter 1. marts vil optjene efter de nye eller gamle regler. Kigger man på hjemmesiden nu, så tyder meget dog på at det vil være de nye regler som er gældende.

Baggrunden for disse ændringer er altså iflg. SAS, at optjeningen skal afspejle hvad kunderne betaler for billetterne.

Ud fra hvad de kender til ændringerne i dag, så virker det til at det kun er en meget lille del af kunderne, som køber de dyreste fuldpris billetter, som vil opleve en forbedring. Kunder som køber de billigste Plus billetter ser ud til at være taberne i disse ændringer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here