Vi har tidligere skrevet om at Boeing kunne overveje at ændre navn på deres ulykkesfly, Boeing 737 MAX, for at gøre det lettere at få passagererne til at få tillid til flyet igen. Nu lader noget til at det sker. Ryanair’s seneste fly af typen har ihvertfald fået et andet navn.
Søndag dukkede der billeder op på nettet, fra en flyspotter baseret i Renton ved Boeings fabrik. Disse billeder afslørede, at Ryanairs 5. fly af typen Boeing 737 MAX 200 – pludseligt ikke længere havde samme modelnavn skrevet på flykroppen.
Nu var “MAX” navnet pludseligt forsvundet fra flytypen.
Looks like @Ryanair is dropping the MAX title from is new #737MAX200 aircraft. Instead of “737 MAX” on the nose the 5th aircraft rolled out of paint wearing “737-8200” in its place. pic.twitter.com/37HH5axgQx
— Woodys Aeroimages (@AeroimagesChris) July 14, 2019
Nu hedder flytypen pludseligt Boeing 737-8200 i stedet for Boeing 737 MAX 200, som Ryanairs model ellers har heddet hidtil.
Ryanair har 135 Boeing 737 MAX fly i ordre og hvis flytypen ikke vinder kundernes tillid tilbage, så kan det blive et stort problem for dem og andre flyselskaber, som benytter sig af flytypen.
Derfor er navneændringen helt sikkert også et forsøg på at få kundernes tanker væk fra den ulykkesramte flytype og de to tragiske ulykker i Indonesien og Ethiopien.
Ingen ved endnu om Boeing officielt vil fjerne ordet “MAX” fra navnet af flytypen – som et forsøg på at fjerne fokus på problemerne med flytypen, men med de billeder vi har set af Ryanairs seneste fly, så kunne noget tyde på det.
Det store spørgsmål er også hvornår Boeing får løst alle problemerne med flytypen og får overbevist myndighederne om at flyet er sikkert, så det kan komme i luften igen.
Meget kunne tyde på, at det først bliver sidst på året, at flytypen igen kan komme i luften med passagerer. Flere i branchen begynder nu endda at tvivle på om flyet kommer i luften igen i år.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.