SAS tester ny fleksibel billettype i Europa

SAS Go Pro er ikke navnet på et kamera for aktive SAS passagerer, men derimod en mere fleksibel billettype, som SAS nu tester i Europa i den kommende tid.

Der er efterhånden mange billettyper man skal holde styr på hos SAS – og nu kommer der endnu en af slagsen på udvalgte europæiske ruter.

Hvad passer bedst for dig: SAS Go Light, SAS Go Smart, SAS Go Pro, SAS Plus Smart, SAS Plus Pro eller SAS Plus Full Flex? Ja – hvis du skal til f.eks. London med SAS, så skal du altså beslutte hvilken af hele seks forskellige billettyper, som passer dig bedst.

Den nye SAS Go Pro billet vil i perioden fra 15. juli og frem til 15. oktober 2019 kunne købes på følgende ruter:

Stockholm-Nice
København-Malaga
København-Gdansk
København-Prag
København-London Heathrow
Oslo-Paris
Oslo-Dublin

Bookingklasserne på den nye SAS Go Pro billet er forvirrende nok de samme som for SAS Go, nemlig E, M, H, Q, W, U, K, L, T og O. Dog med undtagelse af bookingklasserne E, M og H, som ikke tilbydes på ruterne mellem København og London samt Oslo og Dublin.

Med den nye billettype, så findes der altså nu hele tre forskellige billetter på SAS Go: SAS Go Light, SAS Go Smart og SAS Go Pro.

Forskellen på SAS Go Smart og SAS Go Pro er altså, at det er muligt at afbestille Go Pro billetten mod et gebyr på 650 kroner eller ombooke til en anden afgang samme dag for prisdifferencen (men uden gebyr).

Ønsker man at ombooke en SAS Go Smart billet, så koster det 650 kroner plus prisforskel uanset om det er samme eller en anden dag.

Til sammenligning, så er den nye SAS Go Pro kun en smule billigere end en SAS Plus Pro billet, som giver mulighed for refundering og ændringer uden gebyr.

Man sparer altså kun 170 kroner i de eksempler vi har fundet på at booke en SAS Go Pro billet fremfor en SAS Plus Pro billet.

Med SAS Plus Pro billetten, så betaler man altså ikke gebyr for at afbestille eller ændre til en anden dato. Desuden optjener man tre gange så mange bonuspoint og får de ekstra fordele fra Plus billetten, som mad/drikke ombord, lounge, fast track og ekstra bagage.

For 80 kroner mindre end SAS Go Pro billetten kan man bestille (i vores eksempel til London) en SAS Plus Smart billet, hvor eneste forskel er at det også koster et gebyr at ændre til en anden afgang samme dag, men refundering og øvrige ændringer koster samme gebyr. Også her får man mange flere bonuspoint og de øvrige fordele fra en Plus billet.

Reelt set er den eneste fordel ved at betale merprisen for en SAS Go Pro i forhold til en SAS Plus Smart billet, at man kan ændre til en anden afgang samme dag – uden gebyr.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here