Pas på hårtørrere på hotelværelset

Den ser så uskyldig ud og praktisk, men den er i virkeligheden en bakterie bombe. Fyldt med mikrober, baciller, og smittekim.

I værste fald kan man hente sig en forkølelse, influenza eller en virus, der forårsager dårlig mave og diarré.

Det viser en undersøgelse, som den store amerikanske tv-station ABC News har ladet mikrobiologer og foretage på en række hoteller i Los Angeles området.

Ifølge den engelske avis The Independent afslører analysen, at hygiejnen er alt andet end god på flertallet af hoteller – og det úanset om hotellet er billigt, ligger i mellemklassen eller er high-end.

Bakterie risikoen er tilsyneladende størst på hotelværelsernes hårtørrer, men også toiletsæder, håndvaske, drikkeglas, strygejern og isspande kan være ulækre.

Især, hvis man hører til kategorien af hypokondre og meget hygiejnisk nøjeregnende hotelgæster.

”Der må være ting, folk gør med deres hårtørrere, som ikke er at kredse den om hovedet for at tørre håret. I hvert fald viste flere hårtørrere sig at være meget bakterie befængte,” fortæller mikrobiologen Chuck Gerba til ABC News.

Seks af de baderum og toiletter, som blev testet i hotelværelserne, afslørede manglende hygiejne. De bød på et bakterie niveau, der lå langt over det acceptable.

På et af de dyre fem-stjernede hoteller, hvor testen blev gennemført, viste menukortet til room service at være den rene bakterie bombe, mens kortene var rene på de andre hoteller:

”Jeg ved ikke, hvor folk har haft deres fingre, inden de begynder at bladre i menukortene for at bestille noget at spise eller drikke,” som Gerba udtrykker det hos ABC News.

Isspande viste sig også at være genstand for bekymring:

Hvis man fisker efter isterninger til sin drink på et tre-stjernet hotel i Beverly Hills, kom man i berøring med en mængde bakterier og virus, der var fem gange højere end anbefalet på folks private toiletter.

En talsmand fra branche organisationen American Hotel & Lodging Association svarer til ABC News, at der ikke er grund til bekymring:

Fire millioner mennesker sover hver dag i USA’s hoteller, og det er meget, meget sjældent, at vi hører om personer, der bliver syge af at bo der….

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk, som dagligt skriver om rejser, gadgets og trends.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here