Nyt gebyr: Nu kan det koste penge at misse flyet

Foto: byeangel - Creative Commons 2.0

Kreativiteten er stor når det gælder gebyrer i luftfarten. Seneste bud er et gebyr for at misse sit fly, hvis man er checket ind.

Allerede i 2016 indførte Korean Air et gebyr for no-show til flyafgange med selskabet, hvis man ikke aflyste sin billet inden afgang eller hvis man var checket ind og ikke mødte op til afgangen. Gebyret er på mellem 7 og 120 dollars afhængig af længden på ruten.

Men nu udvider de disse gebyrer man skal betale, hvis man ikke rejser på en afgang man har bestilt.

Hvis man har bestilt en fleksibel billet og har checket ind samt gået igennem sikkerhedskontrollen, så vil man fremover skulle betale et større gebyr for at aflyse flybilletten igen. Dette gebyr er mellem 250 og 320 dollars. Også bonusbilletter vil blive opkrævet et gebyr, som dog afregnes i bonuspoint.

Det nye gebyr indføres primært for at forhindre, at fans af de populære K-Pop artister i Korea bestiller fleksible flybilletter for at komme ombord på flyene – for at se nærmere på deres idoler, som skal rejse. Iflg. New York Times, så har dette ofte være et problem for det koreanske flyselskab.

K-Pop artister er ekstremt populære i Korea og det har fået fans til at bestille fleksible First Class billetter, så de kan komme ombord på flyene disse artister skal rejse på. Her har de bedt om autografer og selfies og når de har fået hvad de er kommet efter, så er de gået af flyet igen og har afbestilt deres flybilletter. Det er denne praksis, som det koreanske flyselskab nu forsøger at sætte en stopper for.

Så selvom de fleste flyselskaber i verden er meget villige til at opfinde nye gebyrer, så er det nok ikke et gebyr vi forventer bliver meget udbredt – medmindre denne trend breder sig til andre dele af verden.

Det oprindelige gebyr for no-show er der dog flere flyselskaber som har indført for længe siden.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here