Norwegian tilbyder gebyrfri ombooking på alle rejser

Norwegian i lufta. Foto: Erling Stausland

Norwegian er nu stille og roligt på vej tilbage efter en stor rekontruktion af flyselskabet. Langsomt åbner de flere og flere ruter fra Skandinavien igen. Nu gør de det lettere for passagererne at ændre planer i den kommende tid.

Norwegian åbner nemlig for gebyrfri ændring af alle billettyper i en periode fremover, også på indenrigsrejser. Pandemien har gjort det uforudsigeligt at rejse, og mange af selskabets kunder er optagede af muligheden for at ændre eller aflyse en rejse. vel at mærke, hvis du ombooker mindst 16 dage inden afrejse og kan finde ledige datoer i samme billetklasse.

På indenrigsrejser skal du ombooke senest 7 dage inden afrejse. Ombooker du ikke inden de hhv. 16 og 7 dage, så gælder de almindelige billetregler. Desuden skal du være ommærksom på at du kun kan ombooke til datoer inden 31. oktober 2021, hvor hele den nye rejse skal være gennemført.

Er den nye billet dyrere, så skal du betale prisforskellen, men du får ikke refunderet differencen hvis den nye billet er billigere.

Tidligere har selskabet i en begrænset periode givet øget fleksibilitet på internationale flyvninger, og nu åbnes det samme tilbud på indenrigsflyvninger.

“Vi tror, at kunderne vil sætte pris på vores tiltag. Samtidig er det en fin måde for os at byde kunderne velkommen tilbage til os, nu hvor flere begynder at planlægge flyrejser igen” siger Christoffer Sundby, koncerndirektør for markedsføring, salg og kundeservice i Norwegian.

Her er de nye betingelser for gebyrfri ombooking på både indenrigs- og udenrigsflyvninger, som Norwegian tilbyder:

  • Tilbudet gælder kun LowFare og LowFare+ billetter. FullFlex-billetter har dette som standard vilkår allerede.
  • Betingelsene kan ændre sig, og betingelsene på købstidspunktet er altid gældende.
  • Ombooking kan kun foretages til en ny dato, hvor der findes ledige billetter af samme billettype.
  • Gebyrfri ombooking gælder kun én gang og må gennemføres inden 16 dage før afrejse på internationale flyvninger og inden 7 dage på indenrigsflyvninger.
  • Sædvanlige betingelser gælder for ombookinger som gennemføres mindre end 16 dage før afrejse på internationale flyvninger og mindre end 7 dager på indenrigsflyvninger.
  • Hele rejsen i den nye bestilling (inklusiv returrejse) skal være gennemført inden 30. oktober 2021.
  • Eventuel prisdifference mellem oprindelig billet og ny billet skal betales. Hvis den nye billett er billigere end den oprindelige billet, refunderes prisdifferencen ikke.
  • Tilbudet om gebyrfri ombooking for indenrigsrejser gælder for rejser, som bestilles mellem 7. juni og 30. juni 2021, og gælder for indenrigsflyvninger i Norge, Sverige, Danmark og Finland.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here