Nowegian stopper for al brug og optjening af CashPoints

Foto: Norwegian

Norwegian stopper nu for al brug og optjening af CashPoints indtil videre. Det fremgår af en ny opdatering af vilkårene på deres hjemmeside.

I dag har Norwegian opdateret vilkårene for Norwegian Rewards på deres hjemmeside. Her fremgår det at flyselskabet sætter al brug og optjening af CashPoints på pause indtil videre. Ihvertfald hvis man vil optjene eller bruge point på flyrejser.

På hjemmeside skriver Norwegian:

“We will be pausing the Norwegian airline-related benefits of our loyalty program. Your membership will remain active, but during this time it will not be possible for you to earn or spend CashPoints or Rewards on Norwegian’s products or services (flight tickets, extra baggage etc.). You will still be able to earn CashPoints with our other Reward partners.”

Dermed bliver det altså ikke muligt at hverken optjene eller bruge CashPoints i den kommende tid.

Norwegian skriver dog at når “pausen” er slut, så vil det igen være muligt både at optjene og benytte sin CashPoints til rejser. Men de understreger at de allerede nu forbeholder sig retten til at begrænse brugen af CashPoints – også efter pausen og indtil Norwegian igen kan operere normalt.

Forlængelse af gyldigheden af CashPoints

Som et plaster på såret, så forlænger Norwegian dog gyldigheden af optjente CashPoints.

Alle optjente CashPoints , som står til at udløbe 31. december 2021 vil blive forlænget med ét år.

Norwegian Rewards pausede udløbsdatoen for CashPoints sidste år – ligesom de gjorde med det antal af flyvninger, som blev krævet for at optjene fordele i loyalitetsprogrammet. Denne udsættelse vil også fortsætte indtil videre.

Norwegian skriver at de planlægger at genåbne for brug og optjening af CashPoints, når den rekonstruktion virksomheden befinder sig i er overstået – og når Corona-pandemien er aftaget, så flyselskabet igen kan operere mere normalt.

Du kan læse mere på Norwegians hjemmeside.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here