Norwegian tilbyder ombooking af visse flybilletter

Foto: Cato Lien

Nu er Norwegian fulgt med flere andre flyselskaber og tilbyder ombooking af flybilleter uden gebyr på visse flybilletter. Desværre følger de stort set SAS regler og har en del begrænsninger i deres tilbud.

Hos Norwegian minder reglerne for ombooking meget om de regler, som SAS offentliggjorde de anden dag. I praksis betyder det at du skal være opmærksom på at der er en del begrænsninger.

F.eks. gælder reglerne om gratis ombooking ikke på indenrigsbilletter i Norge, Sverige, Danmark og Finland og heller ikke på ruter indenfor Norden.

Billetter som kan ombookes er udelukkende dem, som bestilles i perioden mellem 6. og 22. marts 2020 – med afrejse i perioden 7. marts til 31. august 2020. Dvs. har du bestilt din billet for længe siden, så kan du stadig ikke ændre den uden at betale ekstra gebyr.

Her er f.eks. Lufthansa-gruppens regler meget mere kundevenlige end både hos Norwegian og SAS. Også Air France og KLM tilbyder ombooking eller pengene tilbagebetalt som en voucher.

Hos Norwegian kan du ombooke til nye afgange i perioden fra 7. marts til 31. august 2020. Evt. prisforskel skal du stadig betale.

Ændring er kun tilladt én gang.

Udrejse- og ankomststed kan ikke ændres.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here