Norwegian i krise: Dette bør du være opmærksom på

Foto: Jørgen Syversen - Creative Commons

Norwegian kæmper i øjeblikket en hård kamp for at sikre flyselskabets overlevelse. Det sker efter den norske stat har afvist at give selskabet mere økonomisk hjælp. Men hvad bør du – som kunde – være opmærksom på, hvis enden er nær for Norwegian?

Norwegian er en vigtig del af skandinavisk luftfart og har igennem årene været en stærk medvirkende faktor til at konkurrencen mellem flyselskaberne har været stor og vi – som forbrugere – har kunnet købe flybilletter til rimelige priser. Men nu kæmper selskabet for livet og vil ikke selv afvise at de kan ende med at gå konkurs. Derfor bør du også som forbruger tænke over nogle ting.

Betal med kreditkort

For det første så bør du udelukkende betale med kreditkort, hvis du planlægger at flyve med Norwegian i den kommende tid. Så er du nemlig bedre sikret ved en konkurs end hvis du betaler med debitkort. Betal under ingen omstændigheder med Dankort, som betragtes som en kontakt betaling og stiller dig meget dårligt hvis sælger går konkurs. Mastercard, American Express eller lignende er at foretrække.

Aflysninger

Har du allerede booket og din afgang bliver aflyst eller har du tidligere fået en afgang aflyst og modtaget en voucher, så sørg for at få den brugt så snart som muligt. Voucher vil oftest være værdiløse ved en konkurs.

CashPoints

Du bør også overveje hvad du skal gøre, hvis du har mange CashPoints på din konto. CashPoints vil også blive værdiløse, hvis Norwegian ender med at gå konkurs. Overvej derfor om der er flyrejser i nærmeste fremtid du kan benytte evt. opsparede CashPoints til.

Vær forsigtig med fremtidige bookinger

Selvom det nok er de færreste som i denne Corona-tid bestiller flybilletter langt ud i fremtiden, så vil vi stadig nævne at det er noget du skal være opmærksom. Hvordan fremtiden ser ud for Norwegian er meget usikker og det samme er deres fremtidige ruteplaner.

Vi håber naturligvis at Norwegian klarer skærene og kommer i sikker havn med en ny redningsplan. Flyselskabet er en vigtig del af luftfarten i Skandinavien.

Men med den nuværende økonomiske situationen, så må vi også være realistiske og erkende at der er stor usikkerhed omkring selskabets fremtid.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here